Kongegaardskoncerten sikrer, at den bedste klassiske musik, jazz og lydkunst kan opleves i vores intime koncertsal med Steinwayflygel og god akustik.
Formatet er fyraftenskoncerter torsdage kl. 18-19.15 og billetten er en kombibillet, der også omfatter en omvisning i de aktuelle kunstudstillinger kl. 17.15 og et glas vin med publikum og musikerne efter koncerten.
11.2 kl. 18: Åbningskoncert: Jeppe Just // eksperimentarium
Komponist og lydkunstner Jeppe Just, som også underviser i komposition ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, spiller og fortæller om sin eksperimenterende kunstneriske praksis.
Mere info og billetkøb HER
4.3 kl. 18: Scandinavian Guitar Duo
Siden 1993 hvor guitarvirtuoserne Per Pålsson og Jesper Sivebæk vandt DR's Kammermusikkonkurrence og modtog Sonning Fondens særlige Segoviapris, har de været internationalt anerkendt som et af de bedste guitarensembler.
Mere info og billetkøb HER
18.3 kl. 18: MESTERMØDE: Tanja Zapolski og Toke Møldrup
En særlig koncert med de to danske supersolister og publikumsfavoritter, pianist Tanja Zapolski og cellist Toke Møldrup. Koncerten indeholder både soloværker for de to instrumenter samt duoer.
Mere info og billetkøb HER
15.4: DANSK STJERNEPIANIST // Katrine Gislinge
Katrine Gislinge er for længst etableret som én af Nordens førende og mest markante pianister. Med sin formidable udtryksvilje og exceptionelle indlevelse i musikken er hun absolut en af de mest interessante musikere i Danmark.
Mere info og billetkøb HER
24.6: SÆSONAFSLUTNING: Trio con Brio
Trio con Brio blev dannet i Wien i 1999 og har i dag base i Kbh. Kammerensemblet er i verdensklasse og optræder på verdens førende spillesteder, herunder New Yorks Carnegie Hall og Lincoln Center, Londons Wigmore Hall, Berlins Boulez Saal og Elbphilharmonie i Hamburg.
Mere info og billetkøb HER
STØT KONGEKLUBBEN
Bliv medlem og få gratis adgang samt store rabatter på koncerter. Læs mere HER
