Gå til hovedindhold
ENG
 

MESTERMØDE // Tanja Zapolski og Toke Møldrup

-

En særlig koncert med de to danske supersolister og publikumsfavoritter, pianist Tanja Zapolski og cellist Toke Møldrup. Koncerten indeholder både soloværker for de to instrumenter samt duoer.

Toke Møldrup har været solocellist i Copenhagen Phil fra 2010-2020, og er nu adjunkt på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han selv studerede hos professorerne Morten Zeuthen og Tim Frederiksen. Er også uddannet i konzerteksamen fra Hochschule für Musik, Karlsruhe og har bl.a. studeret hos Hans Jensen (Northwestern School of Music), Valter Despalj (Zagreb Academy of Music) og AlbanBerg Kvartetten i Wien og Köln. 

Toke Møldrup har modtaget Dronning Ingrids Hæderslegat samt Augustinus Fondens Jubilæumsbevilling 2017-2020. Han er prisvinder ved flere internationale konkurrencer samt haft koncerter i store dele af verden, i bl.a. Weill Recital Hall at Carnegie Hall, Wigmore Hall, Musikverein Wien, Dai-ichi Seimei Hall, Tokyo, Forbidden City Concert Hall, Beijing m.m. Herhjemme har han spillet i stort set alle større danske koncertsale.

Tanja Zapolski er en af landets fremtrædende klassiske pianister, som både spiller solo og kammermusik med nogle af verdens bedste musikere. Hun flyttede som 12-årig hertil med sin familie fra Ukraine og kom ind på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som 15-årig, hvor hun studerede hos professor Anne Øland og Amalie Malling. Fik debut fra solistklassen på DKDM i 2008 hos Amalie Malling og Anton Rubinstein Academy hos Dina Yoffe i Düsseldorf.

Tanja Zapolski har optrådt som solist med DR's Symfoniorkester, Copenhagen Phil, Det Kgl. Kapel samt Helsingborg, Oslo, Odense, Århus og Sønderjyllands Symfoniorkestre samt Münchener Kammerorchester. Repertoiret spænder fra barok, wienerklassik, den romantiske musik over ny kompositionsmusik til pop og elektronisk musik, hvilket har ført til medvirken på Roskilde Festival og jazz-festivaller, i teaterforestillinger, Den Klassiske Musikquiz og i musik-juryer. 

KONCERTPROGRAM:
Herman D. Koppel (1908–1998): Ternio, op. 53 (1951)   
Edvard Grieg (1843–1907): Notturno (1891)
Einar Englund (1916–1999): Introduzione e Toccata (1950) 
Jean Sibelius (1865–1957): Malinconia, op. 20 (1900)   
Sergej Rachmaninov (1873–1943): Cellosonate i g-mol, op. 19 (1901)

KONCERTINTRODUKTION: Emil Gryesten

KONGEGAARDSKONCERTEN sikrer, at den bedste klassiske musik og lydkunst kan opleves i en hyggelig koncertsal med Steinwayflygel og god akustik. Formatet er fyraftenskoncerter torsdage kl. 18-19.15 og kombinationsbilletten omfatter adgang til Kunsthal Kongegaarden, en omvisning i de aktuelle kunstudstillinger kl. 17.15 og et glas vin med musikerne efter koncerten.

BILLETTER: KØB her online om få dage.
Almindelig: 200 kr.
Medlem af Kongeklubben: 100 kr.
Unge under 26 år: 50 kr.

STØT KONGEKLUBBEN: Bliv medlem og få gratis adgang samt store rabatter på koncerter. Læs mere HER       

William Demant Fondens logo          Louis Hansens Fond

Toke Møldrup spiller cello
Toke Møldrup spiller cello
Tanja Zapolski, pianist og kendt fra TV.
Tanja Zapolski, pianist og kendt fra TV.
Mestermøde mellem to af landets bedste musikere.
Mestermøde mellem to af landets bedste musikere.

Kongegaarden. Algade 25, 4220 Korsør Åben: Tors 11–18, fre–søn 11–16

Email: info@kongegaarden.dk Tilmeld dig Kongegaardens nyhedsbrev

Telefon: (+45) 2126 6001 CVR: 17281682 | Mobilepay: 887274

Slagelse Kommune

Kongegaarden er støttet af
Slagelse Kommune