Kongegården i Algade 25 i Korsør er et af Danmarks væsentligste borgerlige rokokohuse i provinsen. Den blev allerede fredet i 1918 og fremstår som den første gennemført arkitektonisk bearbejdede bygning i Korsør, der i 1700-tallet havde under 1000 indbyggere i fortrinsvis Algade og Slottensgade.

Ifølge inskriptionsbåndet i den fornemme vestibule beklædt med mørke træpaneler blev den stilrene gård opført i 1761 af handelsmanden Rasmus Langeland, hvis plan var at modtage og tjene penge på kongelige og andre standspersoner, der ventede på godt vejr, så de kunne sejle over Storebælt.

Et par år før i 1759 havde han fået bevilling til at holde gæstgiveri og værtshus i en lejet ejendom ved siden af og i 1766 blev hans nye hus i nr. 25 belønnet med en speciel bevilling på at optage fornemme rejsende, der kunne vente, spise og om nødvendigt overnatte. Stedet fik navnet ’Store Værtshusgaard’.

Blandt de prominente gæster, som også spiller en stor rolle i Danmarkshistorien, var Christian VII, som spiste middag og overnattede i Kongegaarden i 1767. Hans dronning Caroline Mathilde boede også i Kongegaarden i 1771 sammen med sin elsker Johann Friedrich Struensee, der var kongens livlæge og på toppen af sin magt i kongens tjeneste. Året efter blev Dronningen landsforvist til byen Celle i Tyskland og Struensee blev halshugget.

Rasmus Langelands gård har sikkert virket imponerende, og blev da også rost af de talrige gennemrejsende inklusive regeringen. Med sine mange bagbygninger til stalde, magasiner og anden virksomhed samt boliger for gårdens folk var den samtidig et enestående midtpunkt i Korsørs dagligdag og travle virke.

Bygningen skulle tjene både som købmandsgård og gæstgiveri, og bestod af i alt 132 fag bindingsværk. Ifølge et skøde fra 1776 var der rullegardiner i vinduerne, syv vindovne, tre bilæggerovne, indmuret stegeovn i køkkenet, otte vinlæggere i kælderen og et vinskab med reoler og hylder.

Af den oprindelige bygning, der blev rejst i 24 fag grundmur til gadesiden og i bindingsværk mod gården, er stort set kun gadefacaden bevaret intakt, eftersom gårdfacaden blev konverteret til grundmur i 1800-tallet.

Med hjælp fra Nationalmuseets eksperter gennemgik gården i 1901-02 en omfattende ombygning og restaurering ved arkitekt Aage Langeland-Mathiesen, der var efterkommer af Rasmus Langeland. Mange af de nuværende udsmykninger stammer fra de år, hvilket bl.a. gælder vægmalerierne i entréen af dansende fauner, som den anerkendte maler og billedhugger Marius Hammann (1879-1936) har malet.

Verandaen i gavlen mod syd stammer også fra denne ombygning, som husets daværende ejer Thorvald Pedersen stod bag. Kongegaarden var i familien Pedersens eje i 99 år fra 1869 til 1968, hvor den blev solgt til anden side.

Med skiftende ejere forfaldt bygningen markant i firserne indtil Korsør Kommune og Foreningen Kongegaarden i fællesskab fik reddet ejendommen og overdraget den til Kongegaardsfonden, der siden 1993 har drevet huset som et center for kunst og musik. I 1997 færdiggjorde Fonden to friboliger til en kunstner og til en musiker og facadens fire statuer blev fornyet i 2005.

I dag er det borgerlige rokokohus blevet til en progressiv kunsthal med billed- og lydkunst, koncerter samt en stor samling af Harald Isensteins værker.

Er du interesseret i at vide mere om Kongegaardens historie læs her
Er du interesseret i at vide mere om Kongegaardens arkitektur læs her
Er du interesseret i at vide mere om kunstneren Marius Hammann læs her