Gå til hovedindhold
ENG
 

SIGNE GUTTORMSEN // Mellem Os og Verden

27. JUNI - 6. SEPTEMBER 2026

Med stor glæde kan vi nu vise Signe Guttormsens bemærkelsesværdige soloudstilling Mellem Os og Verden, der præsenterer hendes arbejde med kludepapir, som hun selv fremstiller af brugt tøj fra familie og venner. 

I Kongegaardens 1. sal har hun skabt en rumlig og skulpturel scenografi af podier, hvor værker fra projektet Cirkulær Magi for første gang bliver præsenteret samlet i en stedsspecifik og spektakulær totalinstallation.

I sin
klimavenlige og samfundskritiske udstilling tager Signe Guttormsen således afsæt i en næsten glemt del af den europæiske kunsthistorie, hvor tryk og skrift i århundreder er blevet udført på papir fremstillet af brugte tekstiler.

Tøj, som mennesker havde levet i, og sanset verden gennem, blev forvandlet til underlag for generationer af kunstneres billeder og fortællinger. Mange forskellige livsforløb fortsatte på den måde i materialet, og den tradition genopliver Signe Guttormsen nu kunstnerisk og bæredygtigt.

I mine værker bliver tanken håndgribelig, når jeg omdanner brugte tekstiler til papir og på den måde viderefører levet liv som nye billeder. Både kludepapiret og fotografiet fremstår som processer, der bærer deres egen tilblivelse og forandring i sig”, siger Signe Guttormsen.

Til sin cirkulære transformation knytter Signe Guttormsen den tjekkisk-brasilianske filosof Vilém Flussers tanker om fotografiet som et kodet symbolsk udtryk, der ikke afspejler objektiv virkelighed, men som snarere opstår mellem mennesket og verden.

"I en tid, hvor den politiske indsats over for den økologiske krise fortsat er temmelig utilstrækkelig, peger udstillingen på en håbefuld forståelse af kredsløb, transformation og genbrug som værdifulde måder at reflektere og være i verden på", siger Henrik Broch-Lips, kurator og leder af Kunsthal Kongegaarden.

Signe Guttormsen (f. 1964, Kbh.) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi 1986-93 med to-årigt studie ved Rijksakademie van beeldende Kunsten (Amsterdam). Efter studiet bosatte hun sig i Tyskland (Berlin/Køln) og vendte i 2009 tilbage til København. Signe Guttormsen har skabt en lang række kunstværker i det offentlige rum, bla. til Frederik 8. ́s Palæ Amalienborg, Midtsjællands Gymnasium Ringsted og Kanalbyen i Fredericia, samt udstillet i både ind- og udland.

FERNISERING: Lørdag 27. juni kl. 13-16. Åbningstaler kl. 13.30 Vi serverer vin, vand og snacks.
NB: Samme dag åbner vi Nils Elvebakks udstilling Længe Før Teknologien Blev Magi. Åbningstaler kl. 13.  


YDERLIGERE INFO: Kunstfaglig leder Henrik Broch-Lips, hbl@kongegaarden.dk, Tel: 2236 4127

PRESSEBILLEDER/-TEKST: https://kongegaarden.dk/prmateriale/signe-guttormsen-mellem-os-og-verden

STØTTET AF:
Grosserer L.F. Foghts Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Beckett Fonden, Statens Værksteder for Kunst og Slagelse Kommune.

KONGEGAARDENS ÅRSPROGRAM 2026 ER STØTTET AF: Det Obelske Familiefond og Augustinus Fonden

FOTOS TIL DOWNLOAD: Klik på de enkelte billeder for at se dem i høj opløsning og tryk derefter "gem som" for at gemme det pågældende billede.

Foto 1: SG, Mellem Os og Verden, installationsview, 2026. Foto Jan Søndergaard
Foto 2: SG, Mellem Os og Verden, installationsview 2, 2026. Foto Jan Søndergaard
Foto 3: SG, Mellem Os og Verden, installationsview 3, 2026. Foto Jan Søndergaard
Foto 4: SG, Mellem Os og Verden, installationsview 4, 2026. Foto Jan Søndergaard
Foto 5: SG, Full-Circle Moment, kludepapir med blindpræg, 2026. Foto Jan Søndergaard
Foto 6: SG, Klar ikke klar, kludepapir og MDF bogstaver, 2024/26. Foto Jan Søndergard
Foto 7: Signe Guttormsen (SG), kludepapir, værkstedsfoto, 2026
Foto 8: Signe Guttormsen i sit værksted. Foto Selma Dagdeviren.

Download billeder

Kongegaarden. Algade 25, 4220 Korsør Åben: Tors 11–18, fre–søn 11–16

Email: info@kongegaarden.dk Tilmeld dig Kongegaardens nyhedsbrev

Telefon: (+45) 2126 6001 CVR: 17281682 | Mobilepay: 887274

Slagelse Kommune

Kongegaarden er støttet af
Slagelse Kommune