KONGEGAARDSKONCERTEN er et særligt initiativ, der med ni-ti årlige koncerter sikrer, at den bedste klassiske musik, jazz og lydkunst kan opleves i vores intime koncertsal med Steinwayflygel og god akustik.
Formatet er fyraftenskoncerter torsdage kl. 18-19.15, og billetten omfatter oftest også en omvisning i de aktuelle kunstudstillinger kl. 17.15 og et glas vin med publikum og musikerne efter koncerten. Det skaber en særlig synergi mellem kunstoplevelser for øjet og øret og er med til at give publikum en totaloplevelse, når man går til koncert i Kongegaarden.
Programmet til KONGEGAARDSKONCERTEN bliver arrangeret af Emil Gryesten, der er en af landets bedste pianister og bestyrelsesmedlem i Kongegaardsfonden. Han er ansat som adjunkt ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han underviser i klaver og kammermusik.
“Emil har fingeren på pulsen og ved præcist, hvad der rører sig i det unge, talentfulde og eksperimenterende miljø indenfor især klassisk musik, og det matcher perfekt med Kongegaardens øvrige profil nemlig at vise den bedste, nye og gerne eksperimenterende samtidskunst”, siger Henrik Broch-Lips, leder af Kunsthal Kongegaarden.
Koncertprogram i 2024-25 havde høj kvalitet og blev afviklet med stor publikumssucces, men efterårets enestående program er lige så ambitiøst: Udover sæsonens åbningskoncert med Rikke Sandberg (flygel) og John Kruse (klarinet), kan man glæde sig til at opleve verdenspianisten Takuma Onodera, Ensemblet Trio Zoom og den usædvanlige duo med Bjarke Mogensen (accordeon) og Toke Møldrup (cello).
”Vi er stolte over at få så prominente musikere til Kongegaarden og tilmed kunne tilbyde billetter til en meget fair pris, så alle kan være med”, siger Henrik Broch-Lips, leder af Kunsthal Kongegaarden.
For at downloade pressebilleder i høj opløsning skal du klikke på det enkelte billeder for at se dem i høj opløsning og tryk derefter "gem som" for at gemme det pågældende billede. Fotokreditering Kunsthal Kongegaarden, hvis ikke andet er nævnt (se billedtitlerne).
NB: Kontakt venligst info@kongegaarden.dk, hvis du har spørgsmål eller f.eks. ønsker specifikke pressebilleder tilsendt.
KOMMENDE KONCERTER EFTERÅR 2025
25.09 kl. 18: Åbningskoncert: Mestermøde
Rikke Sandberg (flygel) og John Kruse (klarinet)
Mere info og billetkøb HER
16.10 kl. 18: Verdenspianisten Takuma Onodera
Andenpræmie i foråret 2025 ved den internationale
klaverkonkurrence AIPC i Aarhus.
Mere info og billetkøb HER
20.11 kl. 18: Trio ZOOM skaber nyt lydunivers
Tanja Zapolski (klaver), Johann Bridger (percussion)
og Stefan Baur (saxofoner)
Mere info og billetkøb HER
18.12 kl. 18: Julekoncert: Møldrup og Mogensen
Usædvanlig duo med Bjarke Mogensen (accordeon)
og Toke Møldrup (cello).
Mere info og billetkøb HER
STØT KONGEKLUBBEN: Bliv medlem og få gratis adgang samt store rabatter på koncerter. Læs mere HER
Kongegaardens koncertprogram 2025-26 er generøst støttet af:
AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND og AUGUSTINUS FONDEN