Gå til hovedindhold
ENG
 

TRIO ZOOM // klassisk på grænsen

-

Trio ZOOM er skabt af tre dedikerede og karismatiske solister, som sammen har formet et ensemble med en vision om at genopfinde klassisk kammermusik for det 21. århundrede.

Instrumenterne saxofon, klaver og percussion forbinder man ofte med en jazztrio, men Trio ZOOM bryder med konventionerne og tager det bedste fra den klassiske musiks verden og smelter det sammen med moderne stilarter, jazz, rytmisk musik, folkemusik og verdensmusik.

Resultatet er en helt unik lyd og et særdeles ekspressivt udtryk, der skaber rørende, fængslende og overraskende musikalske oplevelser. 


Trio ZOOMs koncerter bringer publikum ind i et nyt lydunivers, hvor grænserne mellem genrer viskes ud, og hvor musikerne udforsker de uendelige muligheder, der opstår i mødet mellem det traditionelle og det moderne. 

Det spændende og varierede program til koncerten i Korsør er under udarbejdelse, men det kommer til at repræsentere mange stilarter - både det klassiske og moderne både som trio, duoer og solister. Komponister kunne være Lili Boulanger, Takashi Yoshimatsu, Maurice Ravel, Graham Fitkin og mange flere.

Tanja Zapolski: Klaver
Johann Bridger: Percussion
Stefan Baur: Saxofoner

Kongegaardskoncerten sikrer, at den bedste klassiske musik, jazz og lydkunst kan opleves i Kongegaardens hyggelige koncertsal med Steinwayflygel og god akustik. Formatet er fyraftenskoncerter torsdage kl. 18-19.15 og billetten omfatter en omvisning i de aktuelle kunstudstillinger kl. 17.15 og et glas vin sammen med musikerne efter koncerten.

BILLETTER: KØB HER
Almindelig: 175 kr.
Medlem af Kongeklubben: 125 kr.
Unge under 26 år: 100 kr.

STØT KONGEKLUBBEN: Bliv medlem og få gratis adgang samt store rabatter på koncerter. Læs mere HER

Fotos: Julia Severinsen

Trio Zoom består af Johann Bridger (percussion), Tanja Zapolski (Klaver) og Stefan Baur (Sax). Foto Julia Severinsen.
Trio Zoom består af Johann Bridger (percussion), Tanja Zapolski (Klaver) og Stefan Baur (Sax). Foto Julia Severinsen.
Trio Zoom spiller i Kongegaarden 20. november 2025
Trio Zoom spiller i Kongegaarden 20. november 2025

Kongegaarden. Algade 25, 4220 Korsør Åben: Tors 11–18, fre–søn 11–16

Email: info@kongegaarden.dk Tilmeld dig Kongegaardens nyhedsbrev

Telefon: (+45) 2126 6001 CVR: 17281682 | Mobilepay: 887274

Slagelse Kommune

Kongegaarden er støttet af
Slagelse Kommune