Gå til hovedindhold
ENG
 

JULIE ØSTENGAARD // CONCURRENT

-

ÅBNING: CONCURRENT er en original lydinstallation med 16 kinetiske lydskulpturer, der fysisk og rumligt undersøger samspillet mellem akustisk og elektronisk lyd. Skulpturerne består af flamingoplader, rundstokke og snore, og til trods for et ensartet udtryk er de individuelt styret og skaber hver især en unik lyd og eget visuelt udtryk gennem motoriserede bevægelser på det porøse materiale.

Lydbilledet udspiller sig akustisk via skulpturernes bevægelser, der i skiftende sekvenser udfolder sig baseret på et system af sandsynligheder og udfald inden for bestemte regler. Den musikalske installation indeholder også et element af kaos, da ikke alt er besluttet på forhånd.

I løbet af udstillingsperioden bliver installationen suppleret med et par performances, hvor Julie Østengaard vil gå i dialog med sit værk. Ud fra direkte optagelser af skulpturerne vil hun forme et elektronisk lydbillede, der vil spille sammen med de akustiske lydskulpturer.

 

Åbning kl. 12-15 med servering af et glas vin (kræver ikke tilmelding). 

Åbningstale kl. 14 ved Henrik Broch-lips, leder af Kunsthal Kongegaarden.
Coronarestriktioner kræver bindende tilmelding til åbningstalen på info@kongegaarden.dk.

Performance Kl. 14.30  af Julie Østengaard - se mere her
Tilmelding nødvendig på info@kongegaarden.dk.

Vi overholder alle Covid19-restriktioner. 

Julie Østengaard, Concurrent (2020)
Julie Østengaard, Concurrent (2020)

Kongegaarden. Algade 25, 4220 Korsør Åben: Tors 11–18, fre–søn 11–16

Email: info@kongegaarden.dk Tilmeld dig Kongegaardens nyhedsbrev

Telefon: (+45) 5837 7890 CVR: 17281682 | Mobilepay: 887274

Slagelse Kommune

Kongegaarden er støttet af
Slagelse Kommune