-
Den danske lydkunstner Julie Østengaard optræder live og går i direkte dialog med sin installation CONCURRENT, som vi viser fra 15. maj til 27. juni. De akustiske lydskulpturer vil spille sammen med et elektronisk lydbillede, som Julie Østengaard former ud fra direkte optagelser af skulpturernes lyde.
På den måde undersøger hun, hvordan kompositionen kan formes som en auditiv dialog, hvor der skiftes mellem krystalklare auditive spejlinger, til forvrængede og fragmenterede ekkoer. Den lyttende dialog vil åbne op for nye fortællelag i værket, når de akustiske skulpturer danner nye, livagtige interaktioner imellem hinanden i samspillet med den behandlede lyd.
Koncerten er gratis, men tilmelding på info@kongegaarden.dk er nødvendig.
Vi overholder alle Covid19-restriktioner.