LANDING 2027 er en nøje kurateret og ambitiøs gruppeudstilling med seks nyuddannede og markante billedkunstnere fra landets tre statsstøttede kunstakademier.
Udstillingens intention er at give uprøvede talenter uvurderlig erfaring og et kærkomment løft samt skabe modige, tværnationale og udviklende dialoger mellem unge billedkunstnere med forskellig geografisk, kulturel og kønsmæssig baggrund.
Samtidig vil vi gerne præsentere publikum for den nye, eksperimenterende kunst med dens forskellige kunstpraksisser og –udtryk.
De inviterede kunstnere har taget afgang fra enten Det Kgl. Danske Kunstakademi (DKDK), Det Fynske Kunstakademi (DFK) eller det Jyske Kunstakademi (DJK) og hver især, vil de skabe nye, installatoriske værker.
Line-up: Fie Hansigne (afgang DJK 2026), Ulf Stubbe Teglbjærg (afgang DJK 2026), Sidsel Winther (afgang DKDK 2026), Martin Jon Hasfeldt (afgang DKDK 2026), Augusta Wolffbrandt (afgang DFK 2026) og Magnus Gitt Henderson (afgang DFK 2026)
Kunstnernes bidrag vil blive aftalt og udviklet i fortløbende samarbejde med udstillingens kurator, Henrik Broch-Lips, der er kunsthistoriker med speciale i samtidskunst og leder af Kongegaarden.