Gå til hovedindhold
ENG
 

THOMAS ØVLISEN // Når i morgen bli’r i går

1. april - 25. juni 2023

Thomas Øvlisen (f. 1974) er uddannet fra Rhode Island School of Design, Providence i USA. Han er en særdeles kompetent maler og skulptør, der på det seneste har vist nye sider af sit mangeårige kunstneriske virke. Han imponerede især i 2021 med sin soloudstilling og spektakulære totalinstallation Anden stjerne til højre i Nikolaj Kunsthal i København. 

I Kongegaarden vil Thomas Øvlisen koble skulpturelle, billedkunstneriske elementer med et steds særlige ånd (genius loci) og herved skabe nye rumlige oplevelser.

Efter research i Korsør er han blevet inspireret af havnen, havet, rejsen, byens ungdomsliv og Kongegaardens særlige lokaler til at skabe en lokalt forankret udstilling, der vil bestå af tre elementer: Et dusin store skulpturer, en arkitektonisk betoninstallation med referencer til Korsørs byliv og sand på gulvet. 

Fernisering fredag 31. marts kl. 16-19. 


Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Grosserer L.F. Foghts Fond, Knud Højgaards Fond, JORCK's FOND, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Slagelse Kommune. 
Kongegaardens udstillingsprogram 2023 er støttet af Det Obelske Familiefond.

Thomas Øvlisen i sit atelier med sine helt nye skulpturer til Kongegaarden
Thomas Øvlisen i sit atelier med sine helt nye skulpturer til Kongegaarden
Thomas Øvlisen i sin betoninstallation til udstillingen
Thomas Øvlisen i sin betoninstallation til udstillingen

Kongegaarden. Algade 25, 4220 Korsør Åben: Tirs–søn 11–16, ons 11–18

Email: info@kongegaarden.dk Tilmeld dig Kongegaardens nyhedsbrev

Telefon: (+45) 5837 7890 CVR: 17281682 | Mobilepay: 887274

Slagelse Kommune

Kongegaarden er støttet af
Slagelse Kommune