Gå til hovedindhold
ENG
 

LIVING ROOM // Borgman og Stræde

-

Morten Stræde bor og arbejder i København og Anna Borgman i Berlin. Begge billedkunstnere er blevet inspireret af Kongegaardens intime atmosfære og vil nu sammen skabe en stedspecifik duo-udstilling i Korsør.

Inspireret af den 260 år gamle bygnings mange stuer har udstillingen fået titlen Living Room, og
er planlagt som et dialektisk samspil mellem to gode, etablerede, men også forskellige, billedkunstnere, hvis værker fremstår formelle, tidsløse, historiebevidste, stærkt æstetiske og til tider narrative.

Rum både som metafor og faktisk areal er et mangesidigt begreb, der skaber en række forskellige associationer, forestillinger og konnotationer. Ud over de mange forsøg på definitioner af det fysiske, naturvidenskabelige rum, hvoraf mange ikke kan erkendes uden matematikkens eller mikroskopets hjælp, dækker betegnelsen også mere personlige, sociale og følelsesmæssige rum.

Det er de rum, der opleves og opfattes med den menneskelige krop og psyke og som man kunne kalde for de menneskelige rum. Det gælder både for de fysiske rum, og for de menneskelige, at de er en grundlæggende erfaring for enhver, men at de er umulige at beskrive udtømmende.


Det er denne dobbelthed af det velkendte, og en vedvarende undersøgelse af rum som både et fysisk, følelsesmæssigt og metaforisk begreb, der er kernen i udstillingen Living Room af Anna Borgman og Morten Stræde.

Langt fra naturvidenskabens og filosofiens rumbeskrivelser tager udstillingen afsæt i det personlige, private menneskelige og i de rum vi bebor, hvad enten det er kærlighedens rum, hverdagslivets livsrum, de menneskelige forbindelser via moderne kommunikations-former, eller de historiske rum, vi har følelsesmæssig forbindelse til via personlig erindring eller nedarvet kultur.


Living Room vil bestå af helt nye og re-installerede værker, som de to kunstnere gentænker til stedets historiske rammer og finborgerlige udsmykning.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Slagelse Kommune.

Living Room, Morten Stræde og Anna Borgman, 2021
Living Room, Morten Stræde og Anna Borgman, 2021
  • Living Room, Morten Stræde, Love Corridor, 2021
    1 / 13
    Living Room, Morten Stræde, Love Corridor, 2021
  • Living Room, Anna Borgman, Lyden af i Går, 2021
    2 / 13
    Living Room, Anna Borgman, Lyden af i Går, 2021
  • Living Room, Anna Borgman, Himmelflugt, 2021
    3 / 13
    Living Room, Anna Borgman, Himmelflugt, 2021
  • Living Room, Morten Stræde, Love Corridor, 2021
    4 / 13
    Living Room, Morten Stræde, Love Corridor, 2021
  • Living Room, udstillingsview
    5 / 13
    Living Room, udstillingsview
  • Living Room, Anna Borgman, Hovedet på Puden, 2021
    6 / 13
    Living Room, Anna Borgman, Hovedet på Puden, 2021
  • Living Room, udstillingsview
    7 / 13
    Living Room, udstillingsview
  • Living Room, Morten Stræde, Orfeo, 2021
    8 / 13
    Living Room, Morten Stræde, Orfeo, 2021
  • Living Room, Morten Stræde, Orfeo (detalje), 2021
    9 / 13
    Living Room, Morten Stræde, Orfeo (detalje), 2021
  • Living Room, Anna Borgman, Himmelseng
    10 / 13
    Living Room, Anna Borgman, Himmelseng
  • Living Room, Morten Stræde, The Study (Skt. Jeronimus), 2021
    11 / 13
    Living Room, Morten Stræde, The Study (Skt. Jeronimus), 2021
  • Living Room, Morten Stræde, All Watched over by Machines of Loving Grace, 2021
    12 / 13
    Living Room, Morten Stræde, All Watched over by Machines of Loving Grace, 2021
  • Living Room, Anna Borgman, Telefon, 2016
    13 / 13
    Living Room, Anna Borgman, Telefon, 2016
Living Room, Anna Borgman, Himmelseng
Living Room, Anna Borgman, Himmelseng

Kongegaarden. Algade 25, 4220 Korsør Åben: Tors 11–18, fre–søn 11–16

Email: info@kongegaarden.dk Tilmeld dig Kongegaardens nyhedsbrev

Telefon: (+45) 5837 7890 CVR: 17281682 | Mobilepay: 887274

Slagelse Kommune

Kongegaarden er støttet af
Slagelse Kommune