Gå til hovedindhold
ENG
 

Vibeke Glarbo // Porten til havet

Placering: Norvangen 15, Korsør
Ejer: FGU

Porten til havet er tegnet af billedkunstneren Vibeke Glarbo (f. 1946). Skulpturen er produceret som et fælles projekt for metalelever fra flere produktionsskoler i Danmark og opstillet af produktionshøjskolen (FGU) i samarbejde med eleverne.


Anledningen var et stort produktionsskolemarked i Korsør, hvor der også blev bygget en legeplads til Storebæltsskolen og malet et gavlmaleri på Halskov.

Vibeke Glarbo blev uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademis billedhuggerskole under Mogens Bøggild og Svend Wiig Hansen i 1969-76. Her modtog hun akademiets sølvmedalje og i 2008 Kunstfondens hædersydelse. Hun er repræsenteret på en række danske kunstmuseer.

Med udgangspunkt i myter, symbolik og fragmenter udfordrer Glarbo eksistentielle spørgsmål, men lægger vægt på, at beskueren først får en umiddelbar og sanselig fysisk oplevelse.

Med fornemmelse for rum og form har hun i de seneste år mar-keret sig med store installationer, hvor publikum kan bevæge sig rundt i kunstværker og på den måde spille sammen med dem.

Vibeke Glarbo har også udført en række udsmykninger. Oftest er det skulpturer i bronze og støbejern i et stiliseret formsprog dog med afsæt i det figurative.

Hendes skulptur på Norvangen er en abstraheret fortolkning af maritime sejl, der direkte refererer til Korsørs beliggenhed og til FGU’s skibsværft, hvor eleverne restaurerer historiske sejlskibe.

Skribent: Henrik Broch-Lips, cand.mag. i kunsthistorie
Tak til Stig Hansens Fond for økonomisk støtte og FGU for fotos

Vibeke Glarbo, Porten til havet, jern, 1992
Vibeke Glarbo, Porten til havet, jern, 1992
Vibeke Glarbo, Porten til havet, jern, 1992
Vibeke Glarbo, Porten til havet, jern, 1992

Kongegaarden. Algade 25, 4220 Korsør Åben: Tors 11–18, fre–søn 11–16

Email: info@kongegaarden.dk Tilmeld dig Kongegaardens nyhedsbrev

Telefon: (+45) 2126 6001 CVR: 17281682 | Mobilepay: 887274

Slagelse Kommune

Kongegaarden er støttet af
Slagelse Kommune