Placering og ejer: Klarskovgaard

Robert Jacobsen (1912-93) er en af landets mest kendte kunstnere til trods for, at han var selvlært både som billedhugger og grafiker. Hans værker er primært geometrisk abstrakte, og man kan møde hans antiekspressive, konstruktivistiske jernskulpturer på museer og i offentlige byrum over det meste af verden.

Han arbejdede oftest uden skitser, når han intuitivt svejsede sine jernelementer sammen. Især hans skulpturer fra 1950'erne er kendetegnet ved en rå, uregelmæssig overflade, hvor han lader rustens forskellige nuancer træde frem.

Han fokuserede på forholdet mellem form og rum, det positive og det negative samt det passive og det aktive. For ham var rum og jern ligeværdige materialer, og det negative rum (lufthullerne), der er mellem metallets linjer, er en lige så stor del af skulpturen, som selve det materiale, den er skabt i.

Skulpturen på Klarskovgaard er netop skabt af forskellige former, der danner rytmiske mellemrum. Samlet indrammer de det omgivende rum, der fremtræder lige så vigtigt som den form, de tynde jernlinjer tegner.

Jacobsen medtænkte altid beskuerens bevægelse og skiftende synsvinkler. Han ville skabe tredimensionelle malerier som dynamiske helheder, der indbyder til en rumlig dialog.

Med skrottet jern ønskede Jacobsen at genoplive den fantasi, der var blevet smidt på lossepladsen og lade ydmyge og fattige materialer få nyt liv ved at bruge det i nye sammenhænge.

Han var professor ved Akademie der Bildenden Künste i München (1962-82) og på det Kgl. Danske Kunstakademi i København (1976-83).

Skribent: Henrik Broch-Lips, cand.mag. i kunsthistorie
Tak til Stig Hansens Fond for økonomisk støtte og FGU for fotos