Gå til hovedindhold
ENG
 

Merkur og Neptun // Gl. Banegaard

Placering: Gl. Banegaard

Korsørs tidligere station er bygget mellem 1904 og 1906 og blev placeret nord for havneindløbet ved de store færgelejer. Den er opført i to etager med tagetagen som mansardtag. Med kobbertag og detaljeret udsmykning fik bygningen en markant udformning.


Indgangspartierne er således fremhævet ved hjælp af puds som kontrast til den murede facade, og fremstår som barokkens risalitter, der er de bygningsdele, som er trukket frem i forhold til resten af facaden. Også mandzardtaget, de småsprossede vinduer og tagkvistene vidner om inspiration fra barokken.

Over hovedindgangen, i det man kalder segmentfrontonen, er der passende installeret et relief, der forestiller de to romerske guder Neptun og Merkur. I den romerske mytologi var Neptun havets gud og Merkur var symbolet for kommunikation, handel og hurtighed. 


Stationens karakteristiske knæk skyldes forholdene på stedet. Den ikoniske bygning er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og blev fredet i 1992.

Indtil 1997 og den endelige indvielse af Storebæltsforbindelsen samt den nye stationsbygning 3 km fra centrum var den klassicistiske og smukke banegaard knudepunkt for togtrafikken til Storebæltsfærgerne.

Skribent: Henrik Broch-Lips, cand.mag. i kunsthistorie
Tak til Stig Hansens Fond for økonomisk støtte og FGU for fotos

Merkur og Neptun, Gl. Banegaard
Merkur og Neptun, Gl. Banegaard
Merkur og Neptun, Gl. Banegaard
Merkur og Neptun, Gl. Banegaard

Kongegaarden. Algade 25, 4220 Korsør Åben: Tors 11–18, fre–søn 11–16

Email: info@kongegaarden.dk Tilmeld dig Kongegaardens nyhedsbrev

Telefon: (+45) 2126 6001 CVR: 17281682 | Mobilepay: 887274

Slagelse Kommune

Kongegaarden er støttet af
Slagelse Kommune