Gå til hovedindhold
ENG
 

Erik Heide // Skib med bænk

Placering Caspar Brands Plads.
Donation: Stig Hansens Fond.


Ved sydgavlen af Korsørs gamle havnemesterbolig er der et lille anlæg, der har fået navnet ”Stig Hansens mindelund”. Stedet er indrettet som en fordybelseshave og et rum til refleksion. Det er den danske kunstner Erik Heide (f. 1934), der har formet bænken og skabt den lille skibsskulptur i støbejern.

En mindeplade fortæller historien om Stig Hansen, der, født og opvokset i Korsør, blev ansat som fuldmægtig i det tidligere Korsør Kommune.

Hele sit arbejdsliv arbejdede han på Rådhuset, men uden arvinger testamenterede han sin formue til kommunen, der tog initiativ til ’Stig Hansens fond for kulturelle og almene opgaver i Korsør Kommune’.


I Rådhushaven står i forvejen en skulptur af Erik Heide, og lige overfor ved indgangen til Solens Plads kan man opleve Erik Heides Korsørstolen.

Erik Heide blev uddannet på Kunstakademiets malerskole 1951-54 og på den grafiske skole i 1957. Siden 1958 har han arbejdet som billedhugger. 

Erik Heide er landskendt for sine mange kirkeudsmykninger og for sine karakteristiske dyreformer som fuglen, fisken, hunden og mennesket. Han benytter materialer som træ, granit og støbejern, som han omsætter til et enkelt og kraftfuldt moderne formsprog. 


Skribent: Henrik Broch-Lips, cand.mag. i kunsthistorie
Tak til Stig Hansens Fond for økonomisk støtte og FGU for fotos

Erik Heide, Skib m. bænk, støbejern (2016)
Erik Heide, Skib m. bænk, støbejern (2016)
Erik Heide, Skib m. bænk, (2016)
Erik Heide, Skib m. bænk, (2016)

Kongegaarden. Algade 25, 4220 Korsør Åben: Tors 11–18, fre–søn 11–16

Email: info@kongegaarden.dk Tilmeld dig Kongegaardens nyhedsbrev

Telefon: (+45) 2126 6001 CVR: 17281682 | Mobilepay: 887274

Slagelse Kommune

Kongegaarden er støttet af
Slagelse Kommune