Gå til hovedindhold
ENG
 

THOMAS ØVLISEN // Når i morgen bli’r i går

Thomas Øvlisen er allerede kendt som en kompetent maler og skulptør. Nu har vi inviteret ham til Korsør, hvor han vil vise sit talent for at koble skulpturelle, billedkunstneriske elementer med et steds særlige ånd og herved skabe nye rumlige oplevelser. Inspireret af havnen, havet, rejsen, byens ungdomsliv og Kongegaardens historiske rammer har Øvlisen skabt en interaktiv udstilling, der både består af en store række skulpturer og en kubisk betoninstallation.

De skulpturelle og farvelagte figurer er inspireret af udhulede, halvt døde, overlevende træer i skoven, og formet som kunstneriske mimetolitter, der i naturen er klippeformationer, der ligner ansigter. Men de er også inspireret af Korsørs historie, som blot er et stop på turen og især Kongegaardens historiske rolle som “venteværelse”, før man som rejsende fra den østlige del af landet skulle over bæltet.

”I dag venter Kongegaarden ikke blot på forbipasserende, men også på kunstnere, der er draget af den nye kunsthal i Vestsjælland. De venter på at komme videre og er på vej. Videre ud i verden. Korsør er blevet en version af tidens tendens til enten at være
fortabt stillestående i fortiden eller piske formålsløst afsted i hamsterhjulet”, siger Thomas Øvlisen, der fortæller, at skulpturerne er hugget ud af en firkantet betonklods og både skabt autonomt og i relation til de andre. De er alle placeret på et farverigt padeltennisunderlag.

Den arkitektoniske installation består af tre betonvægge, hvorpå man kan ridse budskaber i væggene og bogstaveligt sætte sine fodaftryk i det lyserøde sand, der er spredt på gulvet. De kolde betonvægge vil således forandre sig i løbet af udstillingen og som en omvendt hule med forhistoriske malerier, bliver de både et monument til byen og et lokalt mindesmærke forankret i den enkelte borger som del af et fællesskab.

”Vi håber, at Thomas Øvlisens totalinstallation i Korsør vil blive en særlig oplevelse for publikum og den lokale borger, der forhåbentlig vil føle sig inkluderet og medskaber af en unik kunstoplevelse”, siger Henrik Broch-Lips, leder af Kunsthal Kongegaarden.


Thomas Øvlisen (f. 1974) er uddannet fra Rhode Island School of Design i Providence. Han har udstillet solo i ind- og udland bl.a. i New York, Los Angeles og København. Bor og arbejder i København.


YDERLIGERE INFO: 
Kunstfaglig leder/kurator Henrik Broch-Lips, hbl@kongegaarden.dk, 2236 4127

FERNISERING FREDAG 31. MARTS KL. 16-19.

ÅBNINGSTALE KL. 16
af Henrik Broch-Lips, kurator og leder.

FOTOS TIL DOWNLOAD: 
Klik på de enkelte billeder for at se dem i høj opløsning og tryk derefter "gem som" for at gemme det pågældende billede. 

FOTOKREDITERING: 
Jenny Sundby

Tak til Statens Kunstfond, Grosserer L.F. Foghts Fond, Knud Højgaards Fond, JORCK’s FOND, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Slagelse Kommune. Kongegaardens udstillingsprogram 2023 er støttet af Det Obelske Familiefond.

Download billeder

Kongegaarden. Algade 25, 4220 Korsør Åben: Tors 11–18, fre–søn 11–16

Email: info@kongegaarden.dk Tilmeld dig Kongegaardens nyhedsbrev

Telefon: (+45) 5837 7890 CVR: 17281682 | Mobilepay: 887274

Slagelse Kommune

Kongegaarden er støttet af
Slagelse Kommune