15. JUNI - 15. SEPTEMBER 2025
Vi kan med stor glæde præsentere udstillingen Pelagic Perspectives, der er med seks internationale kunstnere og handler om havet som begreb, tema og motiv.
Preview: Fredag 20. juni kl 14-15.30 (tilmelding nødvendig på info@kongegaarden.dk)
Fernisering: Lørdag 21. juni kl. 13-16
Performance: Lørdag 21. juni kl. 14 ved Billedkunstner Gry Bagøien
Line-Up: Gry Bagøien (f. 1975), Rune Bering (f. 1984), Karen Land Hansen (f. 1973), Alessandra Carosi (f. 1984), Isabel Berglund (f. 1971) og Ida Retz Wessberg (f. 1986)
Kuratorer: Cila Brosius (f. 1990) og Tijana Mišković (f. 1982)
Kunsthal Kongegaarden præsenterer udstillingen i anledning af Korsørs 600-års jubilæum som købstad og byens lange historie som maritim havneby. De seks inviterede kunstnere er internationale og arbejder i forskellige medier – herunder installationskunst, lydværker, skulpturer, tegninger og fotogrammer.
Kunstnerne går i kritisk dialog med det videnskabelige, det industrielle og det håndværksmæssige såvel som med det poetiske og science fiction inspirerede sprog. På forskellig vis sætter deres værker fokus på, hvordan vi opfatter havet: Som vandmasse, som økologisk system, som kilde til industri og som et spirituelt rum.
Udstillingens titel-ord pelagic (på dansk: pelagisk) henviser til det åbne hav og de frie vandmasser, som vi stadig har svært ved at begribe og udforske.
"Kunstnerne forsøger på hver deres måde at indfange de aspekter af havet, som ikke umiddelbart kan ses eller sanses, men som alligevel præger den vældige vandmasse mellem kysten og havbunden", siger Tijana Mišković, der sammen med Cila Brosius er blevet inviteret til at kuratere udstillingen i Kongegaarden.
De to kuratorer har tidligere samarbejdet om udstillinger med fokus på havet og havnebyer - blandt andet i Kina på The Nordic Contemporary Art Center i Xiamen. Nu gælder det Kongegaarden.
"Udstillingen inviterer også her til en refleksion over havets mægtige univers, der den dag i dag siges – på mange måder – at være mindre udforsket end det ydre rum", tilføjer Cila Brosius.
Set i lyset af de aktuelle klimaforandringer er en nuanceret perception af havet særligt relevant i Korsør, som er omringet af vand og nu er nødt til at opføre betonmure for at beskytte bymidten mod oversvømmelser fra havet.
"Skal klodens katastrofale tilstand forbedres, er vi nødt til at give kunstnerne muligheder for at komme med forfriskende og gerne vilde, utopiske bud på nye, anderledes tanker og tiltag, der kan få os til at tænke ud af boksen - og måske på den måde være med til at skabe den nødvendige forandring", siger Henrik Broch-Lips, leder af Kongegaarden.
YDERLIGERE INFO:
Kunstfaglig leder Henrik Broch-Lips, hbl@kongegaarden.dk, Tel: + 45 2236 4127
Kurator Tijana Miskovic, tijana.miskovic@gmail.com, +45 3023 9008
Kurator Cila Brosius, crbbrosius@gmail.com, +45 5354 8595
FOTOS TIL DOWNLOAD: Klik på de enkelte billeder for at se dem i høj opløsning og tryk derefter "gem som" for at gemme det pågældende billede. Se billedliste nedenfor med kunst, titel, år og fotokreditering.
FOTOKREDITERING: Se de enkelte billeder og nedenstående billedliste.
FERNISERING: 21. juni kl. 13-16.
ÅBNINGSTALER: kl. 13.15: Kulturudvalgsformand Troels Brandt, kurator Tijana Mišković og kunsthalsleder Henrik Broch-Lips.
TAK TIL: Statens Kunstfond, Det Obelske Familiefond, Grosserer L.F. Foghts Fond, Knud Højgaards Fond, Ny Carlsberg Fondet, Augustinus Fonden, Statens Værksteder for Kunst og Slagelse Kommune.
BILLEDLISTE:
01 Pelagic Perspectives, grafisk design Lasse Krog Møller
02 Gry Bagøien, Undergangssang (under udarbejdelse), 2025
03 Gry Bagøien, portræt, foto af Steffi Niederzoll
04 Isabel Berglund, Floating Shirt in Seaweed, 2025
05 Isabel Berglund, portræt, foto af Dorte Krogh
06 Rune Bering, Untitled (work in progress), 2025
07 Rune Bering, portræt, foto af Katrine Møbius
08 Alessandra Carossi, Sono Acqua (detalje), 2025
09 Alessandra Carossi, portræt, foto af Guido Guidi
10 Karen Land Hansen, Floting Seabed Expanded (detalje), 2025
11 Karen Land Hansen, portræt
12 Ida Retz Wessberg, Watersculpture for the Tramuntana Spring (detalje), 2025, foto af Nicolas Southon
13 Ida Retz Wessberg, portræt, foto af Nicolas Southon