22. JANUAR - 3. APRIL 2022
Årets første udstilling er en ambitiøs gruppeudstilling med seks netop nyuddannede billedkunstnere fra landets tre statsstøttede og SU-berettigede kunstakademier. De inviterede kunstnere er godt i gang med en lovende karriere og er nøje udvalgt på baggrund af deres overbevisende afgangsværker og engagerede tilgang til kunsten. Nu har de hver især skabt nye værker til Kongegaardens særegne og historiske arkitektur.
Line-up:
Sophie Filtenborg (f. 1993), afgang Det Kongelige Danske Kunstakademi 2021
Javier Alvarez Sagredo (f. 1994), afgang Det Kongelige Danske Kunstakademi 2021
Sabine Wedege (f. 1993), afgang Det Jyske Kunstakademi 2021
Kasper Knudsen Muusholm (f. 1993), afgang Det Jyske Kunstakademi 2021
Signe Rohardt Lund (f. 1992), afgang Det Fynske Kunstakademi 2021
Joakim Hyldebrandt (f. 1994), afgang Det Fynske Kunstakademi 2021
"Udstillingens intention er at give uprøvede talenter uvurderlig erfaring og et kærkomment løft samt skabe modige, tværnationale og udviklende dialoger mellem unge billedkunstnere med forskellig geografisk, kulturel og kønsmæssig baggrund. Samtidig vil vi gerne præsentere publikum for den nye, eksperimenterende kunst med dens forskellige kunstpraksisser og –udtryk", siger Henrik Broch-Lips, leder af Kunsthal Kongegaarden.
FERNISERING LØRDAG DEN 22. JANUAR kl. 13-15 // Åbningstaler kl. 13:
Jane Dahl, 1. viceborgmester og formand for erhvervsudvalget i Slagelse Kommune
Henrik Broch-Lips, kurator og kunstfaglig leder af Kongegaarden.
Kunstnerne vil være til stede ved ferniseringen, og vi byder på vin, øl og vand.
YDERLIGERE INFO: Henrik Broch-Lips, hbl@kongegaarden.dk, Tel: 2236 4127
PRESSEBILLEDER: Kan frit benyttes såfremt fotografen krediteres (se nedenstående).
Kunsthal Kongegaarden og udstillingsprogram 2022 er generøst støttet af:
Statens Kunstfond
Det Obelske Familiefond
Augustinusfonden
Slagelse Kommune
Udstillingen LANDING 2022 er generøst støttet af:
Knud Højgaards Fond
FOTOKREDITERING: Jenny Sundby