Gå til hovedindhold
ENG
 

DE UØNSKEDE // Morten Modin

5. MARTS - 9. MAJ 2021
Vi har inviteret den talentfulde billedkunstner Morten Modin (f. 1981) til at skabe en stedspecifik udstilling med skulpturelle installationer og 3D-printede skulpturer, der skal skabe subtile bindeled mellem Kongegaardens historiske rammer, vores store samling af værker af Harald Isenstein og aktuelle præsentationer af samtidskunst.

Kongegaarden har fungeret som overnatningssted for en række royale berømtheder som f.eks. Dronning Caroline Mathilde (1751-75) og Friedrich Struensee (1737-72), hvis velkendte og forbudte indbyrdes elskov sandsynligvis også foregik i Kongeværelset i den rokokoinspirerede bygning året før de begge led en trist skæbne i 1772 anklaget for mytteri mod Kong Christian VII.

Der eksisterer ingen buster af hverken Struensee eller Caroline Mathilde, men inspireret af et par ikke destruerede malerier og tegninger af de to uønskede ’oprørere’ har Morten Modin skabt tredimensionelle 3D-printede portrætter, så de fremstår som farverige buster, der både perspektiverer de to uønskede ’oprøreres’ overnatning i Korsør og Harald Isensteins klassiske buster formet i hænderne.

Ved brug af både egne og et udvalg af Isensteins værker vil Morten Modin også skabe en kunstnerisk totalinstallation i det store, rå udstillingsrum i underetagen for at synliggøre nye sider af den tyske kunstners omfattende praksis.

Den samlede udstilling, og titlen DE UØNSKEDE, refererer til den aktuelle diskussion om historie- og racismebelastede skulpturer og monumenter, der tilmed bliver væltet og ødelagt. Ved for første gang at skabe buster af et par vigtige historiske, om end uønskede, magthavere, bliver historien overraskende vendt på hovedet.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond og Slagelse Kommune

For mere information og aftale om interview
Kontakt kurator og leder af Kongegaarden, Henrik Broch-Lips
E: hbl@kongegaarden.dk 
M: (+45) 2236 4127
T: (+45) 5837 7890

Download billeder

Kongegaarden. Algade 25, 4220 Korsør Åben: Tors 11–18, fre–søn 11–16

Email: info@kongegaarden.dk Tilmeld dig Kongegaardens nyhedsbrev

Telefon: (+45) 5837 7890 CVR: 17281682 | Mobilepay: 887274

Slagelse Kommune

Kongegaarden er støttet af
Slagelse Kommune