Gå til hovedindhold
ENG
 

ZEITBRÜCKE // Alrø, Billund og Isenstein

8. juni 2023, 16:00 - 19:00

Det er en stor glæde at invitere alle til fernisering af den særlige dialogudstilling ZEITBRÜCKE med værker af Jacob Alrø, Viktor-Emil Dupont Billund og Harald Isenstein. 

ÅBNINGSTALE torsdag 8. juni kl. 16.15 i Kongegaardens koncertsal.
Henrik Broch-Lips, kunsthistoriker og leder af Kunsthal Kongegaarden

Med den nødvendige ekspertise i klassisk modellering har ​​de to akademiuddannede billedkunsttalenter Jacob Alrø og Viktor-Emil Billund skabt en særlig eksperimenterende udstilling, der i tæt dialog med Isensteinsamlingen udforsker det rumlige portræt i en klassisk såvel som udvidet forstand. Formålet med ZEITBRÜCKE er således at bidrage til det vedvarende arbejde med at reaktivere Isensteinsamlingen, der består af næsten 6000 værker af den dansk-tyske jødiske kunstner Harald Isenstein (1898 – 1980). 

Udstillingen bliver en kalejdoskopisk samling af værker, der peger både frem og tilbage i tiden. Den præsenterer et stort spænd af materialer, teknikker og udtryk, som åbner for nye muligheder for at se på vores fortid og nutid i en relevant, tidssvarende og oplysende ramme, hvor også den skulpturelle genres nutidige relevans kan udfordres og fortolkes.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Grosserer L.F. Foghts Fond, Det Obelske Familiefond, I.K.Gottfried og Slagelse Kommune.

Viktor-Emil Billund, skulptur. Foto: David Stjernholm.
Viktor-Emil Billund, skulptur. Foto: David Stjernholm.
Harald Isenstein, portræt af Niels Bohr.
Harald Isenstein, portræt af Niels Bohr.

Kongegaarden. Algade 25, 4220 Korsør Åben: Tirs–søn 11–16, ons 11–18

Email: info@kongegaarden.dk Tilmeld dig Kongegaardens nyhedsbrev

Telefon: (+45) 5837 7890 CVR: 17281682 | Mobilepay: 887274

Slagelse Kommune

Kongegaarden er støttet af
Slagelse Kommune