-
TINGO er et akustisk Jazz/Folk-orkester, der afsøger nordens skatkammer af folkemelodier, og forener dem med improviserende jazzmusik.
Kvartetten består af Tim Ewé Bjerre (trompet og kornet), Cecilie Strange (saxofon) Benjamin Gower-Poole (kontrabas) og Per Rask Ringsted (trommer).
TINGO er del af en bølge, der for tiden er i gang med at revitalisere den traditionelle musik. De leger med genrebruddet som koncept, samtidig med at melodierne bliver behandlet med ømhed.
Orkestrets debutalbum Kvartetten fra verdens ende blev udgivet på pladeselskabet GO’ Danish Folk i foråret 2023 og er blevet modtaget med rosende anmeldelser i både Danmark, Norge, Sverige, Belgien og Tyskland.
I november 2023 blev TINGO nomineret til ikke mindre end 2 DMA-priser, nemlig Årets Nye Navn til DMA Roots og Årets Nye Jazznavn til DMA Jazz.
Kunsthal Kongegaarden er arrangør, og der kan købes øl, vand, kaffe mm.
Arrangementet er gratis og er generøst støttet af Spar NORD Fonden, Korsør Fonden, Korsør Vulkanisering og Ostebørsen i Vemmelev. Også en stor tak til Kongegaardens frivillige.
Næste Havekoncert 2/8: Blues Brew