Gå til hovedindhold
ENG
 

Samtale med Sebastian Møller Jørgensen

-

Kongegaarden har fornemt besøg af 31 skulpturelle figurer, som vores gæster er meget begejstrede for.

Torsdag 26. februar kl. 13 kan du nu møde den 25-årige Sebastian Møller Jørgensen, der er kunstneren bag de spektakulære værker og én af de seks talentfulde billedkunstnere, der er med på den aktuelle udstilling LANDING 2026.

I samtale med kunsthallens leder Henrik Broch-Lips vil Sebastian Møller Jørgensen fortælle om sin interesse for kunstnerisk at udtrykke sociale dynamikker, fordomme og sociale forskelle samt sin undersøgelse af kunstens muligheder for at skabe nye former for dialog.

Måske vil han også forklare, hvorfor han ofte inddrager publikum som medskabere og hermed udfordrer den traditionelle rollefordeling mellem kunstner og beskuer.

Sebastian Møller Jørgensen tog afgang fra Det Jyske Kunstakademi i 2025 og modtog i oktober 15. Juni Fondens hæderspris for sit afgangsværk Gul Stue, som Statens Kunstfond nu har købt. Det består af 24 livagtige små børnedukker og 4 store voksendukker, der alle er i 1:1 størrelse og iklædt almindeligt børne- og voksentøj.

I sin begrundelse for tildelingen af hædersprisen til Sebastian Møller Jørgensen for Gul Stue, skrev 15. Juni Fonden:
”Der er bogstavelig talt en blødhed, en nysgerrig åbenhed og en opmærksomhed på detaljen i Sebastian Møller Jørgensens omfangsrige værk, som gør det til en lovende begyndelse på et kunstnerskab”.

Til udstillingen i Kongegaarden vil man både møde Gul Stue samt en særlig figurgruppe med tre kvinder, som Sebastian Møller Jørgensen har lavet direkte og stedspecifikt til udstillingen i Korsør.


Læs mere om udstillingen LANDING 2026 HER

GRATIS når entréen er betalt eller som medlem af Kongeklubben. Vi serverer et glas gratis vin, vand eller kaffe.

TILMELDING: Ikke nødvendig, men det bliver vi rigtigt glade for.

Udstillingen er generøst støttet af 15. Juni Fonden, Det Obelske Familiefond, Augustinus Fonden, Beckett Fonden, Statens Kunstfond og Slagelse Kommune

Sebastian Møller Jørgensen, Gæster - Kongegaarden, 2026. Foto: Martin Fabricius BuchwaldKaldal
Sebastian Møller Jørgensen, Gæster - Kongegaarden, 2026. Foto: Martin Fabricius BuchwaldKaldal
Sebastian Møller Jørgensen, Gul stue og Isenstein, 2026. Foto: Martin F. Buchwald
Sebastian Møller Jørgensen, Gul stue og Isenstein, 2026. Foto: Martin F. Buchwald

Kongegaarden. Algade 25, 4220 Korsør Åben: Tors 11–18, fre–søn 11–16

Email: info@kongegaarden.dk Tilmeld dig Kongegaardens nyhedsbrev

Telefon: (+45) 2126 6001 CVR: 17281682 | Mobilepay: 887274

Slagelse Kommune

Kongegaarden er støttet af
Slagelse Kommune