-
Nu kan du møde performance- og billedkunstneren Lina Hashim, der har skabt totalinstallationen ODALISKEN, som man aktuelt kan opleve i Kongegaarden. Lina Hashim blev født i Kuwait i 1978 og kom fra Irak til Danmark som flygtning i 1992. Hun har tidligere boet i Korsør og tog afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2020.
Lina Hashim har opnået stor succes og er blevet tildelt priser og nomineringer for sine personlige og performative værker, hvor hun kompromisløst udfordrer egne erfaringer og andres fastlåste forestillinger. Hun arbejder således i spændingsfeltet mellem kunst og antropologi.
ENTRÉ: 20 kr. Ingen tilmelding. GRATIS for medlemmer af Kongeklubben.
Vi giver gerne en kop kaffe og/eller en vand.
Moderator: Henrik Broch-Lips, kunsthistoriker og leder af Kongegaarden
Kongegaardens udstillingsprogram 2024 er generøst støttet af Det Obelske Familiefond og Augustinus Fonden.
Udstillingen ODALISKEN er støttet af Statens Kunstfond.