-
På Sankt Gertrudsdag fortæller Christina König om sit værk Vandtro, der er baseret på jordstråleopmålinger og installeret i Kongegaarden, men som også trækker tråde til helgeninden Sankt Gertrud, den gamle middelalder-kirke i Korsør og Skt. Povls Kirke, hvor man også kan opleve et nyt satellitværk af kunstneren.
Christina König skaber sine værker på tværs af forskellige medier. Hun udforsker materialer og metoder med sine hænder og er især interesseret i mødet mellem spiritualitet og videnskab samt krop og ånd i en tid præget af klimaforandringer, stress, epidemier og mentale udfordringer. Med en intuitiv og sanselig tilgang udforsker hun farver, lag og materialer, hvor harmoni og brud sameksisterer og vækker beskuerens nysgerrighed.
Mød Christina König og hør hende fortælle om sine maleriske installationer i Kongegaarden og kirken og om sit samarbejde med religionshistoriker Sisse Marie Kromann og jordstråleopmåler Orla, der har opmålt, fundet og markeret kraftige vandårer under Kongegaarden og kirken.
“I følge gamle sagn ville man på Sankt Gertruds dag skrive hendes navn på små lapper papir og stikke dem ind i alle huller og sprækker i sit hus, for at beskytte det mod rotter og mus. For at markere Sankt Gertruds dag og forårets komme, vil jeg som afslutning på vores eftermiddag sammen invitere publikum til at være med i en lille samskabende performance, der er inspireret af den gamle tradition”, siger Christina König.
Christina König (f. 1988) er uddannet fra det Fynske Kunstakademi i 2025.
Christina König er uddannet fra det Fynske Kunstakademi i 2025.
Læs mere om udstillingen LANDING 2026 HER
GRATIS når entréen er betalt eller som medlem af Kongeklubben. Vi serverer et glas gratis vin, vand eller kaffe.
TILMELDING: Ikke nødvendig, men det bliver vi rigtigt glade for.
Udstillingen er generøst støttet af 15. Juni Fonden, Det Obelske Familiefond, Augustinus Fonden, Beckett Fonden, Statens Kunstfond og Slagelse Kommune