Gå til hovedindhold
 

KUNSTVANDRING I KORSØR

19. september 2021, 14:00 - 16:00

STOR SUCCES AFFØDER NY KUNSTVANDRING I KORSØR
Ta ́ på bytur med turistfører Karin Hansen, der fortæller om både den gamle og nye kunst i byen.

Nu kan også du lære din by bedre at kende. Søndag 19. september inviterer Kunsthal Kongegaarden til endnu en hyggelig og inspirerende kunstvandring i Korsør kl. 14-16. Din turguide er turistfører Karin Hansen, der har godt kendskab til byen og som i sidste uge havde 33 deltagere med på sin guidede bytur:

”Vi mødes foran Kongegaarden, Algade 25, hvorefter vi går mod øst for at lede efter en række, nye skilte med kunstneriske udsagn. Når vi har fundet de fleste skilte, skal vi opleve udstillingen GO WEST i det rå X-rum på Glasværket”, siger Karin Hansen.

Turen fortsætter rundt i Korsør for at se på forskellige kunstværker i byrummet. Heriblandt nogle af de ældre ’klassikere’ som Bovins Dampfærgekaptajn og de nyligt opsatte værker som bl.a. tæller det nye gavlmaleri og Benny Forsbergs netop indviede skulptur på Solens Plads. Turen slutter i Kongegaarden, og her vil man blive introduceret til anden del af udstillingen GO WEST og kunne nyde en forfriskning i kunsthallens nye café. Prisen er blot 20 kr. og tilmelding er ikke nødvendig.

For yderligere info kontakt Kongegaarden på info@kongegaarden.dk eller tlf. 5837 7890.

GO WEST, Michael Mørk, 'Overskridende handlinger', 2021
GO WEST, Michael Mørk, 'Overskridende handlinger', 2021

Kongegaarden. Algade 25, 4220 Korsør Åben: Tirs–søn 11–16, ons 11–18

Email: info@kongegaarden.dk Tilmeld dig Kongegaardens nyhedsbrev

Telefon: (+45) 5837 7890 CVR: 17281682 | Mobilepay: 887274

Slagelse Kommune

Kongegaarden er støttet af
Slagelse Kommune