Gå til hovedindhold
ENG
 

Internationalt Mestermøde

-

UDSOLGT! Oplev en helt særlig koncert med tre fremragende, internationale musikere, når Kumi Shimizu (violin), Toke Møldrup (cello) og Tanja Zapolski (piano) mødes og spiller sammen i Kongegaardens koncertsal.

Kumi Shimizu er uddannet ved Tokyo University of the Arts og Royal Academy of Music i London. Under sine studier i London blev hun hædret med adskillige priser for hendes bemærkelsesværdige præstationer, og spillede i London Symphony Orchestra som fellowship member. I 2019 blev Kumi Shimizu udnævnt som alternerende koncertmester i det Kgl. Kapel og har været ansat som soloviolinist i Det Kongelige Kapels 1. violingruppe siden 1. november 2019. 

Kumi Shimizu har vundet adskillige priser i internationale såvel som japanske konkurrencer, bl.a. i Ysaÿe International, Viktor Tretyakov International, Salzburg Mozart International Ensemble og Tokyo Music Konkurrencen. 

Toke Møldrup har været solocellist i Copenhagen Phil fra 2010-2020, og er nu adjunkt på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han selv studerede hos professorerne Morten Zeuthen og Tim Frederiksen. Er også uddannet i konzerteksamen fra Hochschule für Musik, Karlsruhe og har bl.a. studeret hos Hans Jensen (Northwestern School of Music), Valter Despalj (Zagreb Academy of Music) og AlbanBerg Kvartetten i Wien og Köln. 

Toke Møldrup har modtaget Dronning Ingrids Hæderslegat samt Augustinus Fondens Jubilæumsbevilling 2017-2020. Han er prisvinder ved flere internationale konkurrencer samt haft koncerter i store dele af verden, i bl.a. Weill Recital Hall at Carnegie Hall, Wigmore Hall, Musikverein Wien, Dai-ichi Seimei Hall, Tokyo, Forbidden City Concert Hall, Beijing m.m. Herhjemme har han spillet i stort set alle større danske koncertsale.

Tanja Zapolski er en af landets fremtrædende klassiske pianister, som både spiller solo og kammermusik med nogle af verdens bedste musikere. Hun flyttede som 12-årig hertil med sin familie fra Ukraine og kom ind på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som 15-årig, hvor hun studerede hos professor Anne Øland og Amalie Malling. Fik debut fra solistklassen på DKDM i 2008 hos Amalie Malling og Anton Rubinstein Academy hos Dina Yoffe i Düsseldorf.

Tanja Zapolski har optrådt som solist med DR's Symfoniorkester, Copenhagen Phil, Det Kgl. Kapel samt Helsingborg, Oslo, Odense, Århus og Sønderjyllands Symfoniorkestre samt Münchener Kammerorchester. Repertoiret spænder fra barok, wienerklassik, den romantiske musik over ny kompositionsmusik til pop og elektronisk musik, hvilket har ført til medvirken på Roskilde Festival og jazz-festivaller, i teaterforestillinger, Den Klassiske Musikquiz og i musik-juryer. 

PROGRAM
Ernest Chausson (1855-1899): Poéme, op. 25

Edvard Grieg (1843-1907): Sonate for cello og klaver, opus 36
I. 
Allegro agitat
II. Andante molto tranquillo
III. Allegro 

Dmitri Shostakovich (1906-1975): Trio for violin, cello og klaver, opus 69, e-mol
Andante moderato
Allegro con brio
Largo
Allegretto-adagio

Kongegaardskoncerten sikrer, at den bedste klassiske musik, jazz og lydkunst kan opleves i Kongegaardens hyggelige koncertsal med Steinwayflygel og god akustik. Formatet er fyraftenskoncerter torsdage kl. 18-19.15 og billetten omfatter en omvisning i de aktuelle kunstudstillinger kl. 17.15 og et glas vin sammen med musikerne efter koncerten.

BILLETTER: KØB HER
Almindelig: 175 kr.
Medlem af Kongeklubben: 125 kr.
Unge under 26 år: 100 kr.

Koncerten er generøst støttet af DET OBELSKE FAMILIEFOND
Kongegaardens koncertprogram 2024-25 er generøst støttet af AUGUSTINUS FONDEN og LOUIS-HANSENS FOND

Toke Møldrup og Tanja Zapolski
Toke Møldrup og Tanja Zapolski
Kumi Shimizu (violin)
Kumi Shimizu (violin)

Kongegaarden. Algade 25, 4220 Korsør Åben: Tors 11–18, fre–søn 11–16

Email: info@kongegaarden.dk Tilmeld dig Kongegaardens nyhedsbrev

Telefon: (+45) 5837 7890 CVR: 17281682 | Mobilepay: 887274

Slagelse Kommune

Kongegaarden er støttet af
Slagelse Kommune