Gå til hovedindhold
ENG
 

I MALERIET // I dialog med Isenstein

-

Det er en stor glæde at invitere alle til festlig åbning af Isenstein og maleriet.

ÅBNINGSTALE lørdag 30. september kl. 14.15: Henrik Broch-Lips, leder af Kunsthal Kongegaarden.

LINE-UP:
Ditte Ejlerskov (f. 1982). Afgang Malmö Art Academy 2009. 
Casper Roshan Koch Hughes (f. 1983). Afgang det Kgl. Danske Kunstakademi 2013. 
Linda Bjørnskov (f. 1973). Afgang det Kgl. Danske Kunstakademi 2006. 
Johan Furåker (f. 1978). Afgang Malmö Art Academy 2009. 
Harald Isenstein (1898-1980). Udd. Die Königliche Akademie der Künste Berlin 1920.

Kongegaarden huser Isensteinsamlingen med værker af den tyske billedhugger Kurt Harald Isenstein (1898-1980), der blev klassisk uddannet fra kunstakademiet i Berlin i 1920. Samlingen består af buster, skulpturer, relieffer, akvareller, tegninger, men rummer også over flere snese malerier, der oftest er skildringer af ansigter, figurer, landskaber, opstillinger og forskellige objekter. 

For at gøre Harald Isensteins oeuvre vedkommende i dag sætter vi ofte dele af den nu historiske samling i samspil med den helt aktuelle kunst. For at revitalisere og perspektivere Harald Isensteins maleriske praksis har vi inviteret fire danske samtidskunstnere, der alle i en vis grad også forholder sig til virkeligheden og ofte også til portrættet som genre i deres undersøgelse af farver og form.

Først og fremmest er de dog alle virkeligt gode billedkunstnere, der, med en generøs brug af farver, virtuost og behændigt kan forvandle form til flade og skabe illusionistiske virkeligheder. 

Casper Roshan Koch Hughes, ansigt (detalje)
Casper Roshan Koch Hughes, ansigt (detalje)
Linda Bjørnskov, maleri (detalje)
Linda Bjørnskov, maleri (detalje)

Kongegaarden. Algade 25, 4220 Korsør Åben: Tors 11–18, fre–søn 11–16

Email: info@kongegaarden.dk Tilmeld dig Kongegaardens nyhedsbrev

Telefon: (+45) 5837 7890 CVR: 17281682 | Mobilepay: 887274

Slagelse Kommune

Kongegaarden er støttet af
Slagelse Kommune