25. juni 2022, 13:00 - 16:00
Astrid Marie Christiansen (1981) og Krista Rosenkilde (1982) arbejder begge med maleri i det udvidede felt, ofte stedspecifikt og kontekstuelt. De er uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademi og har deltaget i en lang række udstillinger i både ind- og udland.
Med udstillingen GUESTHOUSE udforsker de to talentfulde og travle billedkunstnere maleriet, når det træder ud af sin traditionelle ramme på væggen og indgår som genre i en skulpturel scenografi. På forskellig og meget farvestrålende vis bliver Kongegaardens mange forskellige rum inddraget for at skabe dialog mellem arkitektur, design, funktionalitet, æstetik og adfærd.
GUESTHOUSE taler til sanserne frem for intellektet, og en mere analytisk tilgang bliver i første omgang tilsidesat. Glæd jer til en humoristisk, tankevækkende og inspirerende oplevelse, der nedbryder grænsen mellem kunstværk og designobjekt.
ÅBNINGSTALE KL. 13 af Henrik Broch-Lips, leder af Kunsthal Kongegaarden.
Der vil derefter blive serveret vand, vin, øl og snacks, der kan nydes både indenfor og i haven.
Vi glæder os til at se jer. Udstillingen GUESTHOUSE kan opleves til 4. september 2022.
Kunsthal Kongegaardens udstillingsprogram 2022 er støttet af: Statens Kunstfond, Det Obelske Familiefond, Augustinusfonden og Slagelse Kommune.