Gå til hovedindhold
ENG
 

AKELA - ung dansk strygekvartet

-

Strygekvartetten AKELA blev dannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2019 og har sidenhen, med vejledning af professor Tim Frederiksen, fortolket det klassiske kvartetrepertoire med nærvær og nysgerrighed til kammermusikfestivaler, internationale masterclasses, konkurrencer og koncerter i ind- og udland.

AKELA består af Clara Glasdam og Gustav Ranum på violin, Kirsten Wilbrandt Kjær på bratsch og Oskar Reuben Friis-Hansen på cello.

Kvartetten har i de seneste år spillet og arrangeret koncerter af meget forskellig karakter - bl.a. tværkunstneriske aftener med åben scene, højskolekoncerter, side-by-side-koncerter, børnekoncerter og traditionelle kvartetkoncerter i sale som Tivolis Koncertsal og Konservatoriets Koncertsal.

I 2024 modtog kvartetten Leonie Sonnings Talentpris, og i 2023 modtog alle kvartettens medlemmer Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Talentpris. I 2022 vandt AKELA førstepris i LFN International Chamber Music Competition og i 2021 vandt kvartetten førstepris i ENKOR International Chamber Music Competition.

Derudover har kvartetten deltaget i talrige masterclasses med blandt andet Hatto Beyerle (Alban Berg Kvartetten), Johannes Meissl (Artis Quartett) og Den Danske Strygekvartet. Siden 2022 har kvartetten været en del af Le Dimore del Quartetto - et internationalt netværk, der støtter unge internationale strygekvartetter i deres karriere.

PROGRAM
Joseph Haydn: Strygekvartet op. 77/2
I. Allegro moderato
II. Menuet: Presto ma non troppo - Trio
III. Andante
IV. Finale: Vivace Assai

Caroline Shaw: Entr’acte 

Johannes Brahms: Strygekvartet nr. 1 i c-mol op. 51
I. Allegro
II. Romanze. Poco Adagio
III. Alegretto molto moderato e comodo
IV. Allegro


Kongegaardskoncerten sikrer, at den bedste klassiske musik, jazz og lydkunst kan opleves i Kongegaardens hyggelige koncertsal med Steinwayflygel og god akustik. Formatet er fyraftenskoncerter torsdage kl. 18-19.15 og billetten omfatter en omvisning i de aktuelle kunstudstillinger kl. 17.15 og et glas vin sammen med musikerne efter koncerten.

BILLETTER: KØB HER
Almindelig: 175 kr.
Medlem af Kongeklubben: 125 kr.
Unge under 26 år: 100 kr.

Kongegaardens koncertprogram 2024-25 er generøst støttet af AUGUSTINUS FONDEN og LOUIS-HANSENS FOND

AKELA - ung dansk strygekvartet
AKELA - ung dansk strygekvartet
AKELA - ung dansk strygekvartet
AKELA - ung dansk strygekvartet

Kongegaarden. Algade 25, 4220 Korsør Åben: Tors 11–18, fre–søn 11–16

Email: info@kongegaarden.dk Tilmeld dig Kongegaardens nyhedsbrev

Telefon: (+45) 5837 7890 CVR: 17281682 | Mobilepay: 887274

Slagelse Kommune

Kongegaarden er støttet af
Slagelse Kommune