Gå til hovedindhold
ENG
 

ADAM SAKS // The Map is not the Territory

-

Det er med stor fornøjelse, at vi lørdag 15. marts inviterer til åbning af den særlige soloudstilling THE MAP IS NOT THE TERRITORY skabt af den originale og anerkendte danske billedkunstner Adam Saks (f. 1974).

ÅBNINGSTALER KL. 13.15:
Jane Dahl, viceborgmester og Henrik Broch-Lips, kunsthalsleder


I sine malerier sammenstiller Adam Saks ofte forskellige motiver på den snævre grænse mellem figuration og abstraktion. Han benytter en særlig form for motiv- og billedsampling, hvor han genindsætter løsrevne elementer fra deres oprindelige sammenhæng i flertydige og spændingsfyldte konstellationer for at skabe nye og overraskende fortællinger. 

Adam Saks har gennem sin kunstneriske praksis kontinuerligt forsøgt at flytte grænserne for maleriets muligheder. Det så man bl.a. på soloudstillingen Visual Voodoo på Aros, hvor han viste 150 x 500 cm. store akvareller og i Kunsthal NORD i 2016, hvor han malede på væggene og viste enorme malerier.

I Kongegaarden viser Adam Saks en række nye malerier, tegninger og skulpturelle værker, hvoraf et par håndfulde er keramiske objekter, som han netop har skabt på keramikcenteret Guldagergaard i Skælskør under et arbejdsophold på fire uger. Her har han transformeret elementer fra sit maleriske formssprog til skulpturelle og suveræne keramiske værker med et særegent kunstnerisk udtryk.

UDSTILLINGSPERIODE: 15.3 - 15.6 2025

Adam Saks blev uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi 1993-1999 og Hochschule der Künste i Berlin, hvor han nu bor og arbejder. Han har udstillet på en lang række prominente kunstmuseer og udstillingsteder i ind- og udland, senest i Los Angeles, Trondheim og Dallas. Adam Saks’ værker er repræsenteret i samlingerne på bl.a. Statens Museum for Kunst, Aros, Trapholt og Kunsten i Aalborg.


Tak til Det Obelske Familiefond, Grosserer L.F. Foghts Fond, Louis-Hansen Fonden og Slagelse Kommune.

Adam Saks, helt ny keramikskulptur (u.t.), 2025. Foto: Martin Fabricius
Adam Saks, helt ny keramikskulptur (u.t.), 2025. Foto: Martin Fabricius
Adam Saks, Fracture (Griffin), olie på lærred, 190 x 190 cm, 2024
Adam Saks, Fracture (Griffin), olie på lærred, 190 x 190 cm, 2024

Kongegaarden. Algade 25, 4220 Korsør Åben: Tors 11–18, fre–søn 11–16

Email: info@kongegaarden.dk Tilmeld dig Kongegaardens nyhedsbrev

Telefon: (+45) 2126 6001 CVR: 17281682 | Mobilepay: 887274

Slagelse Kommune

Kongegaarden er støttet af
Slagelse Kommune