Gå til hovedindhold
 

Tinne Zenner & Eva la Cour// THE VISUAL INSCRIPTION

3. JULI - 8. AUGUST 2021

Med øje for Korsørs beliggenhed ved havet, og byens historiske rolle som vigtig gateway til Nordatlanten
ved Storebælt, har Tinne Zenner & Eva 
la Cour skabt en stedspecifik bearbejdning af deres kritiske betragtninger af Danmarks koloniale tilstedeværelse i Grønland. 

Udstillingen THE VISUAL INSCRIPTION: Endangered and Endangering består af værker, som de to billedkunstnere har bearbejdet til Kongegaardens historiske rammer, men udspringer af deres research i Qeqertarsuaq - en by med 800 indbyggere, der ligger på øen af samme navn i det Nordvestlige Grønland og som indtil 1953 var Danmarks administrative hovedsæde for Nordgrønland. 

I Zenner og la Cours optik er øen med sin internationale forskningsstation, sit ionosfære-observatorium, sit lokalhistoriske museum, sin nedlagte kulmine, sin fiskefabrik, turisme og administration et billede på, hvordan forskellige institutionelle, industrielle, videnskabelige og kommercielle praksisser er komplekst sammenvævet. 

”Som gammel købstad står Korsør ikke udenfor dette sammenspundne væv. Snarere peger udstillingen på hvordan både videnskabelige og merkantile kræfter driver koloniale relationer, hvor billeder antager et mangefold af former og betydning. Det manifesterer sig som kunstneriske behandlinger af data, vidnesbyrd, minde, komposition og filmsekvenser”, siger Eva la Cour og Tinne Zenner samstemmende.

Udstillingen er støttet af: Statens Kunstfond, Statens Værksteder for Kunst, Knud Højgaards Fond, Ernst B. Sund Fonden, HAKI Stillads, E. Nielsen Stenhuggeri og Slagelse Kommune og kan ses til 8. august 2021.

Åbning 3. JULI kl. 12-15 (kunstnerne vil være til stede) 
Åbningstale 3. JULI kl. 13 ved Henrik Broch-Lips, udstillingens kurator og leder af Kunsthal Kongegaarden. 


For mere information og aftale om interview
Kontakt kurator og leder af Kongegaarden, Henrik Broch-Lips
E: hbl@kongegaarden.dk 
M: (+45) 2236 4127
T: (+45) 5837 7890

Fotokreditering: David Stjernholm

Download billeder

Kongegaarden. Algade 25, 4220 Korsør Åben: Tirs–søn 11–16, ons 11–18

Email: info@kongegaarden.dk Tilmeld dig Kongegaardens nyhedsbrev

Telefon: (+45) 5837 7890 CVR: 17281682 | Mobilepay: 887274

Slagelse Kommune

Kongegaarden er støttet af
Slagelse Kommune