Kongegaardslørdage 2018 fra 21. juni til 7. august !

Så kom sommeren med fuld fart på.

I Kongegaarden er de sidste arrangementer til årets Kongegaardslørdage er nu på plads.

Lørdag den 21. juli er der fællessang med Bechmann & Kürstein fra kl. 14-16. Der vil være kendte sange både fra Højskolesangbogen og gamle og nyere danske populære evergreens fra Kai Norman Andersen til Shu-bi-dua og Kim Larsen. Der vil være sanghæfter til brug, så alle kan være med. Peter synger for og Anders spiller klaver til.

Lørdag den 28. juli er der Sommer for Børn fra kl. 11-16. Der bliver en masse aktiviteter. Man kan male , arbejde med ler og man kan gå over i fortællerhulen og høre om “Troldene fra Troldskoven”. Alle trolde har en evne – det er bare om at finde den ….

Lørdag den 4. august kommer Nothing But Trio og spiller fra kl. 14-16. Nothing But Trio er udsprunget af de odenseanske blues-miljø og spiller en blanding af blues, rock og soul … de har bare deres helt egen sound.

Det hele slutter med en stor male happening torsdag den 7. august fra kl. 11-16, hvor Kunstnergruppen Storebælt skal male en Kanonjolle som fællesmaleri. Maleriet skal op at hænge på porten i Produtionshøjskolens værft på Søbatterivej.

Følg med på vor hjemmeside, på facebook og se annoncerne i Sjællandske eller lokalaviserne eller hent en folder i Kongegaarden – det er gratis.

Der vil være åbent i Kongegaarden, så man kan se lidt kunst i pausen. Gratis entre.

I år er det Kongegaarden selv , der står for arrangementerne i haven, da Foreningen Kongegaarden i efteråret 2017 valgte at nedlægge foreningen.

Husk det er gratis, at opleve arrangementerne i den smukke have.

Vi byder velkommen fra juni til august i Kongegaardshaven.

Der vil være udskænkning fra den 7. juni 2017 og frem til august.