Gå til hovedindhold
ENG
 

Takuma Onodera // Japansk verdenspianist

-

Takuma Onodera (f. 2005 i Sapporo, Japan) er en af verdens allerstørste talenter på klaver. Han begyndte sin musikalske uddannelse i en alder af blot fem år og har siden deltaget i adskillige konkurrencer rundt om i verden samt vundet en række priser. Hans seneste priser inkluderer tredjepræmien ved den 19. Ettlingen internationale klaverkonkurrence i Tyskland (2024) og den flotte andenpræmie i foråret 2025 ved Aarhus Internationale Klaverkonkurrence i Danmark AIPC.

Takuma Onodera har optrådt i Carnegie Hall, Yamaha Hall og Nagoya Yamaha Hall. I 2022 gav han 13 koncerter rundt om i Japan, herunder i Sapporo, Tokyo og Osaka. I 2024 gav han 2 koncerter i Ungarn; en i Solti Hall på Liszt Akademiet i Budapest Spring Festival og den anden på Hírös Agora Kultur- og Ungdomscenter.

Takuma har udgivet to cd'er: "Appassionato" på KNS Classical-pladeselskabet (2021) og "Start!" (Octavia Records, 2022). Siden april 2024 har han studeret på Rostock University of Music and Drama under professor Matthias Kirschnereit. Han har netop i april i år modtaget et stort stipendium fra Familie Rahe Foundation.

Program (foreløbigt):
J.Haydn/Sonata in B minor, Hob.XVI
M.Ravel/Menuet sur le nom d'Haydn, M.58
M.Ravel/Sonatine, M.40
M.Barakirev/Islamey: Oriental Fantasy
F.Liszt/Piano Sonata in B minor, S.178/


Kongegaardskoncerten sikrer, at den bedste klassiske musik, jazz og lydkunst kan opleves i Kongegaardens hyggelige koncertsal med Steinwayflygel og god akustik. Formatet er fyraftenskoncerter torsdage kl. 18-19.15 og billetten omfatter en omvisning i de aktuelle kunstudstillinger kl. 17.15 og et glas vin sammen med musikerne efter koncerten.

BILLETTER: Kommer snart til salg
Almindelig: 175 kr.
Medlem af Kongeklubben: 125 kr.
Unge under 26 år: 100 kr.

STØT KONGEKLUBBEN: Bliv medlem og få gratis adgang samt store rabatter på koncerter. Læs mere HER

Foto: Tom McKenzie

Takuma Onodera. Foto Tom Mckenzie.
Takuma Onodera. Foto Tom Mckenzie.
Takuma Onodera i sort og hvid. Foto Tom Mckenzie
Takuma Onodera i sort og hvid. Foto Tom Mckenzie

Kongegaarden. Algade 25, 4220 Korsør Åben: Tors 11–18, fre–søn 11–16

Email: info@kongegaarden.dk Tilmeld dig Kongegaardens nyhedsbrev

Telefon: (+45) 2126 6001 CVR: 17281682 | Mobilepay: 887274

Slagelse Kommune

Kongegaarden er støttet af
Slagelse Kommune