Gå til hovedindhold
 

STEEN RASMUSSEN // NO BORDERS (UDSAT!)

16. januar 2021, 11:00 - 16:00

PGA. NYE COVID-19 RESTRIKTIONER ER DEN OFFICIELLE ÅBNING 16.1 UDSAT.
NY DATO ER ENDNU IKKE FASTSAT, MEN FØLG MED HER PÅ SIDEN.
UDSTILLINGEN KAN SES FRA TIRSDAG 19. JANUAR - 14. MARTS.

ÅBNING: Steen Rasmussen (f. 1954) har i mange år arbejdet med at skabe borgerinvolverende og politisk-kritiske kunstprojekter i såvel danske udkantsområder som globale brændpunkter. Gennem tyve år har han bl.a. indsamlet vind i hele verden sammen med den japanske kunstner Rieko Ueda, og i Kongegaardshaven dokumenterer en række store bannere vindindsamlinger i Palæstina, Israel, Kina, Tibet, Serbien, Sarajevo, Korsør og Halsskov.

Inden døre kan man opleve en række skulpturelle værker, dåser med vind samt en interaktiv, labyrintisk ruminstallation, som giver et godt indblik i Steen Rasmussens arbejde med grafik i et udvidet, tredimensionelt felt. Udstillingens titel NO BORDERS refererer både til den rumlige grafikoplevelse og den tvetydige, grænseløse vind, der metaforisk er positiv, men aktuelt med pandemier og forurening også er temmelig problematisk.

Kl. 12 åbnes udstillingen af Henrik Broch-Lips, leder af Kongegaarden.

Tilmelding nødvendig på info@kongegaarden.dk.
Vi overholder alle Covid19-restriktioner. 

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond og Slagelse Kommune.

Steen Rasmussen, Inferior superior
Steen Rasmussen, Inferior superior

Kongegaarden. Algade 25, 4220 Korsør Åben: Tirs–søn 11–16, ons 11–18

Email: info@kongegaarden.dk Tilmeld dig Kongegaardens nyhedsbrev

Telefon: (+45) 5837 7890 CVR: 17281682 | Mobilepay: 887274

Slagelse Kommune

Kongegaarden er støttet af
Slagelse Kommune