Rasmus Langeland - nye betragtninger

Uddrag af "Korsør i 15.000 år", af Jette Kjærulff Hellesen & Ole Tuxen, udgivet af Korsør Kommune, 2006.

Se også www.korsoer-historie.dk/

Gengivet efter aftale mellem Foreningen Kongegaarden og forfatterne.

Rasmus Langeland (1712-80) er 1700-tallets mest kendte købmand i Korsør. Han kom endda til at nyde den ære at blive omtalt i et digt af Wessel. Hans virkefelt var meget bredt, og han formåede at udnytte det enevældige system til at skaffe sig privilegier. Han var søn af en småhandlende i Korsør, blev selv købmand og blev gift med en købmandsdatter. Ved siden af købmands- og kornhandelen var han skibsreder, havde betydelige besiddelser på bymarken, havde part i færgeoverfarten og ejede selv en færgejagt. Han var en overgang konsumtionsforpagter, og han søgte også at få offentlige arbejder i entreprise. 1753 fik han reparationen af Nybro, skønt han havde skruet prisen op, mens han gik glip af bygningen af en muddermaskine i 1761, hvor hans overslag var en tredjedel for højt.


Rasmus Langeland ejede Algade 15 og 27, og ved siden af den sidste opførte han 1761 en statelig bygning, senere kaldt Kongegården. Den havde 24 fag grundmur til gaden og bindingsværk på gårdsiden. Der var rullegardiner i vinduerne, syv vindovne, tre bilæggerovne, indmuret stegeovn i køkkenet, otte vinlæggere i kælderen og et vinskab med reoler og hylder.


1759 fik han gæstgiveribevilling og privilegium på at indføre vin i Korsør. Han anførte selv senere, at vinhandelen ikke var kommet i gang, fordi en ladning vin blev opbragt af englænderne. Det må dreje sig om ladningen på skibet "Emanuel", som han havde part i. Det sejlede på England, Frankrig og Middelhavet for at udnytte krigskonjunkturerne, og det blev opbragt i 1758. De to privilegier blev fornyet i 1766, og i den forbindelse blev det anført, at han mest handlede med vin. Algade 25 blev herefter indrettet til gæstgiveri. 1764 købte han Fæstningen af staten. Han havde den til 1775, og her anlagde han et skibsværft, bemandet med skibstømrere fra Tåsinge og Thurø. På værftet blev der bygget seks skibe, bl.a. hans egen færgejagt "Carolina Mathilda".


Rasmus Langelands mest spektakulære initiativ var oprettelsen af et Grønlandskompagni i 1768 til hval- og sælfangst. Korsørborgere havde været interessenter i et tilsvarende kompagni i Flensborg, og det Grønlandskompagni, der fandtes i Nyborg, havde også deltagelse fra Korsør. 1768 søgte og fik Rasmus Langeland en række begunstigelser for kompagniet, bl.a. afgiftsfritagelse for materiale til det skib, kompagniet skulle bygge på hans eget værft. Der blev udstedt aktier à 100 rdl. i kompagniet, og heraf havde han selv de seks, mens kongen tegnede sig for ti.


Grønlandsskibet, en hukkertgalease, der fik navnet "Christian den Syvende", tog på sit første togt i 1770. Kaptajnen og dele af besætningen var hentet på Rømø. Skibet nåede i alt seks togter, der gik til Spitsbergen, hvor der næsten udelukkende blev fanget sæler. Sidst på sommeren kom skibet tilbage med spæk og skind. Der var indrettet trankogeri på gården Flaskenlund syd for byen, som kompagniet havde købt. Selv ikke efter de bedste sæsoner kunne der udbetales udbytte, og togtet i 1775 blev helt katastrofalt. Rasmus Langeland måtte søge kongen om hjælp, og som resultat heraf blev skibet solgt til den nyoprettede Kongelige Grønlandske Handel i 1776. Kompagniet blev ophævet med stort tab.


Rasmus Langeland var en mand, der førte sig frem. Kongegården må have virket meget imponerende. Ved kongelige besøg i 1752 og 1764 arrangerede han en ridende æresvagt, som han selv deltog i, ved dronning Caroline Mathildes gennemrejse i 1766 lod han et digt udgive, og da Christian VII (1766-1808) overnattede i Korsør 1767, blev der saluteret fra Fæstningen med 27 skud. Søsætningen af "Carolina Mathilda" blev ledsaget af skud fra Fæstningen, og Grønlandsfarerens stabelafløbning foregik til kanoners og paukers lyd. Bag den glimrende facade var Rasmus Langeland trængt økonomisk, og han gik fallit i 1771.