Korsør - Illustreret fører med kort

Uddrag af "Korsør. Illustreret Fører med Kort", udgivet af Korsør Turistforening 1915.

Tekst af Museumsinspektør Chr. Axel Jensen

I sine Hovedlinie følger Bygningen ganske den Stil, der herskede ved Midten af det 18' Aarhundrede, men baade i Materiale og Udsmykning findes Bestanddele, som tydeligt viser, at Rasmus Langeland har benyttet Levninger fra en ældre Bygning.

I Portens Slutsten er indsat en sandstensfigur, der må være en Levning af en Renæssanceherme, under Frontespicen er der som konsoller anvendt fire Sandstenshoveder, der sikkert har samme Oprindelse, og paa Vinduespillerne i Facadens Midtparti blev der ved Istandsættelsen (1901) fremdraget Levninger af fire Sandstenskonsoller, som nu var borthugget indtil Murfladens Plan.

Hvorfra disse Ting stammer oplyses af Provst A. M. Beyer i hans "Topografi over Egitslefmagle Sogn og Vester Flakkebjerg Herreds Pastorater" (Slagelse 1820). De er kommet fra Herregaarden Basnæs, hvor der August 1758 opstod en Ildebrand, som fortærede gaarden. Da Ejeren ikke formaaede at genrejse Bygningen, nedbrød han alt, hvad Ilden havde skaanet, deriblandt kunstige Stenbilleder, formede som menneskelige Figurer, der sad i Murene, og ved Auktionen over disse Ting blev en stor Del købt af Rasmus Langeland, "som opbygte den store og ypperlige Gaard i Korsør, hvor endnu disse prægtige Stenbilleder fra Basnæs ses indmurede til Gaden og pryder Gaarden".

De Figurer, hvortil her sigtes, har uden Tvivl staaet på de borthuggede Konsoller, og det har sikkert været romerske Krigerskikkelser, hvoraf der under en tidligere Ejer er fundet Brudstykker i Ejendommen. I Stedet for disse er nu anbragt 4 andre Figurer, der symboliserer de fire aarstider.

Men andre Detailler er forarbejdede umiddelbart til Langelands Gaard. En del af de Stukbalustre, der oprindeligt har siddet under hvert andet Vinduesfag, var bevaret ved Istandsættelsen (1901), og med samme Materiale har man udbedret og suppleret Gavlkonsollerne og Portens Slutsten, hvor der ved siden af Hermen ses et Par Stukflager med Vindrueranker. Ubehjælpsomme og naive som disse Detailler er, viser de sikkert nok, at de er udførte af en Haandværker, der har haft sin Nød med at behandle Rokokostilens fine Slyng, og endnu umiskendeligere er det proviensielle Præg, der hvilere over Portfløjenes Snedkerarbejde. Fyldningsprofilerne har Snedkeren nogenlunde magtet, men de flade Pilastersøjler og det underlige Buevindue er meget kluntede. Et finere, men yngre Arbejde er Indgangsdøren, som stammer fra Empiretiden.

Stueetagens oprindelige Ruminddeling kunne fastslaas, uagtet Værelserne var stærkt omdannede, og af de profilerede Bjælker og Loftsbrædder kunne man se de oprindelige Farver, ligesom der fandtes Spor af Gobeliner og kalkmalerier.

Man kan heraf slutte, at Rasmus Langelands store Værtshusgaard har været ganske hyggeligt udstyret. Efter et skøde af Juni 1776 at dømme har der ogsaa paa anden Maade været sørget for de Rejsendes Behagelighed, idet Gaarden har været udstyret med 7 Vindovne, Bilæggerovne, Rullegardiner, Vinlæggere, Vinskab m.m.

Den Erklæring fra Stiftsbefalingsmand Grev Knuth, som fandtes bilagt Rasmus Langelands Andragende fra 1766 om Gæstgiverprivilegium, giver for øvrigt et godt Indblik i de daværende Værthuses Tilstand. Det hedder heri bl.a.:

"Det er mig bekendt, at af de i Korsør værende 3 Værtshuse, nemlig Diderich Lundagers, Simon Groth Bansens og Christian Bergs, den førstmeldtes som det eneste, der egentlig er for honnette og fornemme Rejsende, og de andre to ikkun for maadelige og gemene rejsende Folk, er i meget slet Stand og Indretning, til rejsende kommodite, med alt for faa og slette Værelser, og Værten meget uskikket til Gæstgiver, da han baade viser sig uhøflig, langsom og utjentsagtig, saa og han mangler de behørende, som en saadan Gæstgivergaard burde være forsynet med, til en Rejsendes Bekvemmelighed og Rekreation, og det, som endda kan være at faa, er saa langsom at erholde, at en Rejsende ofte længe derefter bliver opholdt".

Herme:
Pilaster eller murpille, der foroven har form som et menneskeligt hoved eller hyppigere en menneskelig overkrop, oftest med rigt dekoreret (pille)skaft (jf. prædikestol). - Danmarks Kirker, Fagordbog.