Korsør gamle by

Uddrag af: ”Korsør gamle by, bygningsregistrant, bind 1 og 2”,
udgivet af Korsør kommune og Planstyrelsen, 1989.

Registranten er udarbejdet af Ib Johansson,
det byhistoriske afsnit af Henriette Bugge
og bygningshistorisk afsnit af Eske Møller.

Bind 1, side 42-43:

Overgangen til det murede byggeri
I løbet af 1700-tallet ser vi ikke alene i Korsør men i hele landet, at det første murstensbyggeri til borgerboliger så småt begynder. Det regnes dog stadig for fornemt byggeri, så det er relativt sjældent i provinsen. Men flere og flere ønsker en grundmuret facade, måske for at vise deres status. Nogle steder nøjes man med at grundmure en ny facade på et ældre bindingsværkshus. Andre steder byggede man nyt, men opførte kun facaden i grundmur og holdt sig til det billigere bindingsværk på gårdsiden. Som det f.eks. var tilfældet med Kongegården Algade 25.

Vi har kun kendskab til 2 bygninger i Korsør fra 1700-tallet opført i grundmur, hvilket stemmer ganske godt overens med de før omtale beskrivelser, der generelt karakteriserer byens huse som små og gamle.

Begge kendte bygninger betegnes som Kongegården. Sandsynligvis fordi der er tale om gæstgiverier, hvor kongen overnattede, når han var i byen.

Den ene var beliggende på Algade lige overfor torvet, i dag Algade 54. På en tegning fra 1779 ses den i forbindelse med Frederik V’s besøg. Denne bygning – 2 etager høj, med frontkvist og kvadersten i hjørnerne – var af grundmur. Om der endnu i den nuværende bygning på stedet skulle gemme sig rester tilbage fra 1700-tallet er svært at sige. I al fald har den nuværende bygning et helt andet udtryk.

Den anden kongegård derimod står stort set, som da den blev bygget i 1761. På Algade 25 ses vel nok den første virkelig arkitektonisk bearbejdede bygning i Korsør. Dette fine rokokohus må betegnes som et af provinsens bedste. Stilhistorisk er bygningen samtidig med Eigtveds Amalienborg i København. En mere oplagt sammenligning er vel landstedet Friboeshvile i Kgs. Lyngby (1756-58) og Apoteket i Lindegade 2-4 i Kalundborg (1763).

Huset i Korsør, opført af Rasmus Langeland til gæstgiveri, er det største af disse tre, hvor flere tidstypiske elementer umiddelbart kan sammenlignes. Den høje kælder med vinduer, den refendfugede trefags midtrisalit, som krones af en trekantsfronton med et rundt vindue og manzardtaget, er meget lig hinanden. Dertil er brystningsdekorationerne i Kalundborgpalæet og kongegården næsten identiske. Dette tyder på, at bygmestrene til disse huse har haft kendskab til hinandens byggeri, hvis der da ikke er tale om den samme mand. Bygmesteren til Kongegården er ikke kendt, men det antages af flere at være Philip Hartmann, som kendes netop fra palæet i Kalundborg.

Korsør havde på dette tidspunkt to murermestre: Ernst og Jens. Det er muligt, at disse to har haft det praktiske arbejde med huset. Men næppe troligt, at de har ansvaret for det arkitektoniske udtryk. Kongegården har ikke de meget tidstypiske rocailler eller guirlander som dekoration, men til gengæld 4 flotte figurer omkring indgangen.

Figurerne stammer fra den store restaurering, som foretoges i1901 af arkitekt Mathiesen. Det er formentlig ikke tilfældigt, at det netop er store gæstgiverier, som er byens fornemste huse. Korsør har gennem tiden været præget af at være overfartssted. Derfor har byen også skullet kunne huse de mange rejsende, som ventede på overfart. Lige fra den tidlige middelalder til op i vort århundrede har byens fornemste huse været til de rejsendes gunst. Fra det gejstlige i Sct. Gertruds kirke til det verdslige i 1700-tallets kongegårde. Fra slutningen af 1700-tallet overtog ”Madam Baggers Herberg” rollen som byens førende sted. Hendes postholdergård lå i Slottensgade . Gennem hele 1800-tallet prægedes byen af mange værtshuse og havde ikke mindre end 3 hoteller i slutningen af forrige århundrede. Det var Hotel Korsør, Hotel Store Bælt og Klubhotellet. Få byer har som Korsør i den grad været præget af rejselivet. 

Bind 2, side 36-38:

Algade 25
Matr.nr. 10b Korsør bygrunde
”Kongegaarden”
Muret 15 fags ejendom i én etage med manzardetage beliggende i gadelinien og parallelt med denne. Den vestlige gavl er sammenbygget med nabohuset nr. 27. Over den fremspringende, kønrøgfarvede sokkel fremtræder bygningen grundmuret og pudset, over og omkring porten og hoveddørspartiet er refendpuds. Foroven afsluttes med en trukken kønrøgfarvet gesims. I bygningens midte er en muret frontispice med 3 fag. Over samtlige vinduer er udført fordakninger i sandsten. I bygningens nordvestlige ende er et tofags portrum med overliggende sandstensornament.

Taget er dækket med røde håndstrøgne vingetegl. I tagfladen imod gården er anbragt 2 og i rygningen 1 muret skorsten med skaft. I gavlen mod sydøst er i manzarden anbragt 3 buede blikkenslagerkviste. Alle pudsede facadepartier er hvidkalkede. I trekantfrontonen er anbragt et smukt ur med pudset rundfrise og herover en feston. Imellem underkant af midtervindue i fronton og gesims er udført en halvcirkel sandstensudsmykning umiddelbart over hoveddøren. Imellem vinduer på begge sider af hoveddøren er opsat støbte figurer forestillende de 4 årstider.

Historie
I de sidste år har der været foretaget en lang række arbejder, som skal sikre, at denne statelige rokokogård kan vedblive med at være blandt Korsørs attraktioner. Kongegårdens tilstand var i allerhøjeste grad truet af forfald, og det stod klart for de fleste, at en istandsættelse måtte sættes i gang. Statens Bygningsfredningsfond påtog sig i 1984 opgaven at købe og sikre bygningen på tag og fag. (Se i øvrigt L.F.La Cour: Korsør (1926)).

Allerede da værtshusholder Rasmus Langeland i 1761 opførte denne gæstgivergård og fik Kgl. privilegie på udskænkning, var bygningen noget ganske særligt. Grundmurede bygninger i den størrelse var i sig selv noget usædvanligt i Korsør. Det blev da også kun gadesiden, som blev grundmuret, gårdsiden var bindingsværk. Til gården hørte en mængde side- og bagbygninger af bindingsværk, som nu alle er forsvundet.
I løbet af 1800-tallet udskiftedes side- og baghusene og der installeredes et moderne dampbrænderi. Den gode økonomi resulterede også i, at Kongegårdens gårdside blev grundmuret.

I 1901 lod den daværende ejer Th. Pedersen ejendommen grundigt istandsætte. Som arkitekt benyttedes arkitekt Aage Mathiesen, der i øvrigt var efterkommer af den navnkundige Rasmus Langeland. Af stor betydning for bygningen blev det at Th. Pedersen lod kunstneren Haman udsmykke bygningens indre. Vægge blev beklædt med smukke gobeliner og over kaminer blev der på pudsen malet billeder. I forstuen og i kvistværelset, som i daglig tale kaldes kongeværelset, ses endnu velbevarede eksempler på Hamans udsmykning.

På forstuens paneler blev der efter den sidste istandsættelse skrevet om bygningens historie, ejere samt navne på de håndværkere, som medvirkede ved restaureringen