Korsør Fæstning

Uddrag af "Korsør Fæstning" af Kirsten Borg, udgivet af Korsør Bibliotek 1994.

Gengivet efter aftale mellem Foreningen Kongegaarden og forfatteren.

Rasmus Langeland køber Fæstningen.

I begyndelsen af 1760'erne skulle der ske en rationalisering af hæren, og flere fæstninger blev sat til salg, deriblandt Korsør Fæstning.

Mandag den 12. nov. 1764 kundgøres det, at der efter det "hoy-kongelige General Krigs Diretrorio Ordre og Foranstaltning" er holdt auktion i kommandantens våningshus (bolig) over Korsør Fæstning. Det drejede sig om

1)
Våningshuset, 28 fag, 2 etager højt, samt en udbygning på 3 fag, alt bindingsværk.

2)
Den østre fløj (af slottet) med "krudttårnet". 3 etager af 40 alen længde og 14 alen i bredden, bestående af 20 fag samt brandmur "ml. øster og vester fløy".

3)
Materiel og hukker Huset, som er 13 fag bindingsværk.

4)
Vagt-huset, der består af 9 fags bindingsværk, undt. kakkelovnen, der henføres under fæstningens inventarium.

5)
Esplanaden med henhørende have indtil fæstningens grave samt stakit, porte og rækværk.

6)
Fæstningens volde og bærmer (de flade afsatser nedenfor voldene mod vandet) haven indenfor voldene og rækværket fra den gl. skibsbro til esplanaden. Desuden de to porte og de to udfaldsporte samt alt andet stakit og rækværk.

Det endte med, at Rasmus Langeland fik Fæstningen tilskødet for højeste bud, 1000 rdl. Betingelserne var: Der skulle stilles kaution. Fæstningen måtte kun afhændes igen til hans Majestæts undersåtter. Og den måtte ikke demoleres eller forandres.

Kongen reserverede sig det store magasin, 95 al. langt 18 al. bredt, samt den vestre fløj (af slottet) 32 al. lang 14 al. bred, 16 fag til kornmagasinet og til beboelse for amtsforvalterens fuldmægtig og folk. De skulle have uindskrænket passage med kørsel til huse og magasiner. Den endelige overtagelse havde fundet sted 3. nov. 1764.

Hvad ville Rasmus Langeland med Fæstningen? Han havde jo nylig bygget den store gæstgivergård ved siden af sin gamle gård, nuv. Algade 27. Nu flyttede Langeland selv ned i "Vaaningshuset" på Fæstningen. På esplanaden udenfor byggede han et hus, vistnok til skibstømrere, han indkaldte. Og så begyndte han at bygge skibe her, bl.a. nogle grønlandsfarer.

Et stykke af esplanaden overlod han til sin datter Hedvig Johanne Bagger, da hun som enke kom tilbage til Korsør med sin søn og købte gæstgivergården for enden af Slottensgade. Her havde hun have, hvor hun dyrkede urter.

Grønlandsfareren er formentlig bygget i 1771, hvor der var 8 skibstømrere fra Tåsinge og 1 fra Thurø ansat hos Rasmus Langeland, der også havde ansat 2 skippere fra Rømø og Tåsinge, formentlig til at sejle skibet. 1786 havde man dannet et Grønlandskompagni, der skulle have told-, accise og komsumptionsfrihed. Kompagniet købte Flaskenlund for 1200 rdl. Det blev pakhus og tranbrænderi. Skibet gjorde togt hvert år. Efter seks år måtte kompagniet høre op og skibet sælges. Kompagniets fiasko må have været medvirkende til at Rasmus Langeland 1. jan. 1775 leverer Fæstningen tilbage til Kronen. Flaskenlund blev nedrevet 1783 og området udlagt til markjord.

Rasmus Langelands skibsværft.

Fra Pontoppidans Danske Atlas ved vi, at Langeland byggede et skibsværft på Fæstningens glacis. Der blev bygget 3 små skibe og 3 store skibe. Den ene af de små jagter, der var bygget til færgeløbet, hed "Caroline Mathilde", opkaldt efter dronningen, som gæstede Kongegården på sin rejse fra København til England.

Til at bygge disse skibe indforskrev Langeland, hvad der dengang var almindeligt, mandskab udefra, i dette tilfælde fra Tåsinge og Thurø, der begge er berømte for deres sejlskibe.

I Oeders lister, den første folketællingsliste i Danmark, fra 1771, findes navnene på 9 af disse tømrere fra "Thorseng" og 1 fra Thurø "for nærværende Tid i Arbejde hos Hr. Langeland": Navnene: Skibstømrermester Hans Andersen Møller, 33 år, samt skibstømrermændene Hans Stært (?), 50 år, Rasmus Nielsen (muligt Rasmus Nielsen Møller), 51 år, Christen Hansen, 51 år, Anders Laustsen (Laursen?), 40 år, Laurs Hansen, 40 år, Anders Henningsen, 35 år, Jens Jørgensen, 34 år, og Niels Pedersen, 41 år og fra Thurø.

Men hvor lå det skibsværft? Da Rasmus Langeland gik fallit, skrev han 1. jan. 1775 et brev til det kongelige ingeniørkorps med en fortegnelse over, hvordan der nu så ud på Fæstningen. Og her står der under pkt. 14: "Paa min anlagde Skibs Bygger Værft opbygget et huus paa 6 fag. Af Fyr-tømmer, Teglhængt uden Vinduer og Dørrer, ejheller nogen Loft paa Bielkerne. Vil afbrydes". Beskrivelsen kunne udmærket passe på det hus, der er på Peter Cramers stik af indsejlingen til Korsør. Her ses i Baggrunden Lygtebakken med kulfyret. Cramer døde 1782, så det er tegnet før den tid.

Der, hvor i dag Havnesmedien og tidligere Carstensens værft lå, var der for få år siden endnu en slisk til søsætning af skibe, som ses på et fotografi af "Frida", fra en 1. majfest på Carstensens værft (se Lokalhistorisk Arkiv). På billedet kan ses, at også her ligger Lygtebakken i den retning, der antydes på Cramers stik.

På et kort over Korsør Fæstning i Nationalmuseet, dateret 1836 findes slisken muligvis. Der er i hvert fald en streg, der kan være den. En ældre herre fortalte mig, at den slisk fra Carstensens værft stammer fra Jørgen Kruuses værft. Jeg ved ikke af, at Jørgen Kruuse skulle have bygget skibe der. Men det er da ikke utænkeligt, at han er begyndt der. Vi kender ellers kun det værft, Kruuse byggede sine skibe på på den nuværende Banegårdsplads ved siden af hans nu nedrevne gård Sølyst. Alt i alt er der god grund til at tro, at Rasmus Langelands værft har ligget, hvor i dag Havnesmedien ligger. I så fald kan slisken stamme helt tilbage fra Rasmus Langelands værft.