Korsør 1700-1772

I bogen ”Korsør – kort fortalt” skriver Torben Grønsdal om oplysningstiden omkring 1700-1772.

Gengivet efter aftale mellem Foreningen Kongegaarden og forfatteren.

Tal i parentes henviser til følgende kort i billedarkivet:

(1) Bykort, Frederik den Femtes Atlas, (Det Kgl. Bibliotek)
(2) Det kgl. Vejvæsen, vejkort, 1772 (Rigsarkivet)
(3) Videnskabernes Selskab, Den sydvestlige Fierdedel af Sjælland, 1772
(4) Carter over den Nye Landevej mellem Kiøbenhavn og Corsøer, 1786

Råd:

Efter enevældens indførelse er borgernes indflydelse aftagende, og i mange byer overtager kongens byfoged borgmesterembedet. Rådmændene (de eligerede borgere) vælges nu også blandt embedsmændene. I Korsør er der normalt kun 2-3 rådmænd, men til gengæld flere perioder med to borgmestre samtidigt. Først 1749-54 er byfoged og borgmester den samme. Rådhuset (1) er sammenbygget med vejerboden og har rådstue og byting – samt arrest i kælderen.

Told:

Byen lukkes af, da bagporte og låger tilspigres i 1706. De tre porte (indelukker), hvor der opkræves konsumtion istandsættes i 1701 (ifølge rådstueprotokollen): Strandporten (2)Vittenberg (Slottensgade 6) har afløst porten ved slottets indgang – porten ved Fiskerhusene (2) er Fiskergade 48 indtil 1800 – og den nye landport (2) ved slagbommen (Algade 6) nævnes i 1715. Told og accisse fra skibene erlægges ved den udvidede skibsbro, Nybro (2) – bygget i 1754 for bl.a. accissepenge. Også færgebroen fornyes i 1758 via en passage- & havneafgift. Stabelstadsbegrebet afskaffes i 1689, men Korsør og 6 andre byer får i stedet ret til et afgiftsfrit oplag (til 1768).

Post:

Lige som tolden har postfarten privat koncession fra 1653, men i 1711 overtages den af det kgl. Generalpostamt, og postmesteren bliver sejlkontrahent. Postkontoret er nok blevet drevet sammen med et gæstgiveri, måske den såkaldte gamle postgård (Slottensgade 8).

Kirke og skole:

Da den pietistiske trosretning sejrer ved hoffet, opretter Chr. 6. danske kristendomsskoler over hele landet. I Korsør flyttes latinskolen til Slagelse, og bygningerne overdrages til den nye borgerskole (2). Skolen ledes af kordegnene indtil 1811, hvor katetek-embedet opstår. Præstegården (2) erstattes af en ny, sammesteds (Algade 53, 1755-1853).

Gader:

Storegade (1) hedder igen Algade. Torvet, som er anlagt i 1699, ligger lige overfor den første kongegaard (nr. 56), hvor Fr. 5. bor under sin Danmarksrejse i 1749. Den mister sin position til Rasmus Langelands gård (Algade 25), bygget i 1761 og kgl. privilegeret i 1766. Med til Algade hører også nuv. Kirkepladsen 8, hvor apoteket starter (1764-1896). – Strandstræde er blevet til Kirkestræde, mens en ny gade hedder Terkelstræde (nuv. Præstestræde). Ragholm og Kirkestræde kaldes nu for Fiskergade, hvor den milde stiftelse, Slagelse hospital huser åndssvage og fattige i strandhusene. Endelig er de mindre gæstgiverier i Slottensgade og Rosenstræde.

Udenby:

En del af fæstningen ejes 1764-75 af storkøbmanden R. Langeland, hvorfor kommandanten må fortrække. Rentekammeret ejer dog magasinbygningen, hvor korntiendet opbevares. I 1775 vender kommandanten tilbage, mens amtsforvalteren bliver i byen (Algade 37, 1768-81). Syd for byen ses den gamle alfarvej og den projekterede landevej (anlægges 1779-91 mellem Korsør og København). Desuden ses de3 møller (4) og skovfogedhuset (4).

Halsskov:

På Halsskov overdrev ligger 3 huse: Færgemandens hus, som byen har bekostet i 1697 – lygtetændernes bolig ved Lygtebakkens vippefyr (1727-1856) – og hyrdehuset (3).

Ildebrande:

Byen oplever 2 ildebrande i 1701, men får kompensation via konsumtionsafgiften. Endvidere brænder Fiskergade i 1761 – ironisk nok samme år, hvor Købstædernes Brandforsikring oprettes, og hvor kongen kræver tvungen anskaffelse af brandmateriel og – mandskab. Trods disse brande er Korsør med 1369 indbyggere på højde med Slagelse ved Danmarks første folketælling 1769.

Uddrag af
”Korsør – kort fortalt”,
Torben Grønsdal,
udgivet af Korsør Bibliotek i 1993.