Kongegaardshaven i Korsør

"Kongegaardshaven i Korsør",
Åbningstale ved indvielsen af den nye Kongegaardshave den 5. august 2006.

Kirsten Lund-Andersen, Landskabsarkitekt, mdl plr.

Gengivet efter aftale mellem Foreningen Kongegaarden og forfatteren.

Da Rasmus Langeland opførte sin gæstgivergård i 1761, tænkte han ganske sikkert også på anlæg af en have. 1761 var tiden efter barokken, hvor den franske havestil, barokhaven med lange lige alleer, klippede træer og hække i finurlige mønstre, parterreanlæg med forskelligt farvet grus og mange små buksbomhække, krukker med blomster og orangetræer i store baljer, var højeste mode. Haver, som vi i dag kender til fra Fredensborg, Frederiksborg og Versailles. Det var fra Frankrig inspirationen kom til Danmark, og det var kongehuset, der førte an. Det var først og fremmest Frederik 4. der var foregangsmanden. Fra kongehuset kom nyhederne til adelen og derfra blev de bragt videre til det bedre borgerskab.

Og det bedre borgerskab må formodes, at være den samfundsgruppe Rasmus Langeland hørte til. Desværre ved vi ikke, hvordan Rasmus Langelands have så ud eller var anlagt. Men vi har lov til at gætte. Den har uden tvivl været væsentlig større, end den er i dag. En have i barokkens formsprog har det nok ikke været. Barokhaven var allerede i 1750erne gået af mode og var ved at blive afløst af landskabshaven, hvor havestilen var helt anderledes. Nu var der ingen rette vinkler og lige linier mere, stierne slyngede sig ud og ind mellem sjældne og exotiske træer og buske og landskabets bakker og dale blev kopieret og inddraget i havens rum. Jeg gætter på, at det har været en have med slyngede gange og mange forskellige runde og ovale bede med både prydplanter og nytteplanter. Der har øjensynlig også været en mindre dam med ænder eller karper og måske en rigtig stor køkkenhave med grøntsager til køkkenet. Hvem ved?

Der har både været noget smukt og noget nyttigt.

I gamle dage var det ikke altid, man opfattede det nyttige som noget der var smukt, og omvendt, at det smukke kunne være til nytte. Det er vi bedre til i dag. Vi vil gerne have, at noget er både nyttigt og smukt på samme tid. Det ønske kan man få opfyldt i en have. For hvad er definitionen på en have da? En have er et hegnet sted, hvor der er rart at være og hvor der dyrkes planter.

Så kort og præcist kan det siges.

Uden at vide det, tør jeg godt sige, at jeg også tror, at Rasmus Langelands have var smuk. Han havde jo sans for at bygge et meget smukt hus, så han har sikkert også haft øje for smukke omgivelser. Han må have været en mand af format.

Men alting forandrer sig. For hvert sekund der går, forandrer vi os, ganske langsomt og somme tider umærkeligt. Noget til det bedre og noget til værre!

Haver forandrer sig også langsomt. Giver man dem opmærksomhed, forandrer de sig til det bedre, men får de lov til at passe sig selv, forandrer de sig til det værre.

Rasmus Langelands have har været gennem mange forandringer. Der er hugget en hæl og klippet en tå. Der er træer, der er blevet store og prægtige og der var blomster, der nu er helt forsvundet. På trods af alt det der er sket, har det været muligt at give Rasmus Langelands have værdigheden tilbage.

Tak til Korsør Kommune fordi man har givet Kongegårdens have, som den hedder i dag, nok opmærksomhed. Det fortjener den virkelig, og borgerne i Korsør fortjener også en smuk have at være i. Tak fordi min tegnestue fik fornøjelsen med at forandre haven, sådan rigtig hurtigt. Når jeg siger fornøjelse, så mener jeg det. Det skyldes naturligvis, fordi jeg er vild med historiske haver, men det skyldes først og fremmest det gode samarbejde med Karen Haumann fra Teknisk forvaltning, det har virkelig været godt, og med anlægsgartnerfirmaet Vækst & Miljø, fra Slagelse, som sammen med Korsør Kommunes gartnerafdeling har udført det grove arbejde til vores store tilfredshed, hvilket ikke er helt let, for både Karen og jeg er meget krævende og meget kritiske.

Hvad har vi så gjort ved haven? Vi har ryddet buske og træer, anlagt grusstier og pladser, plantet nye træer og buske som magnolia, guldregn, syren, snebollebusk, jasmin og rhododendron. Historiske roser der dufter og blomstrer. Bunddække som kærmindesøster, liljekonval, juleroser, stjerneskærm, løvefod, løjtnantshjerte, anemone, pæon og akeleje og til efteråret vil der blive lagt rigtig mange gammeldags pinseliljer, prydløg og perlehyacint. Alle sammen planterarter som har været anvendt i haverne i gamle dage.

Pas nu godt på haven og lad den i mange år kun forandre sig i retning af det bedre. Den vil både kunne være til nytte og til glæde for rigtig mange mennesker, og det tror jeg helt sikkert, har været Rasmus Langelands store ønske.

Tillykke med haven.