Corsøer Kiøbstad

Uddrag af Den Danske Atlas, Tomos III 1767 af Pro-Canceller Doctor Erich Pontoppidan

Originalteksten er trykt med gotiske bogstaver.

Ved transskription til latinske bogstaver er

artiklens originale sprogbrug og retskrivning respekteret.

Ole Seyffart Sørensen

September 2005

Beskrivelsen af Korsør har følgende underpunkter,

der i den originale tekst er at finde i marginen:

Corsøer Kiøbsted,

Færgeløb og Opkomst,

Første Fæstning,

Tornborg Slot,

Kirken,

Privilegier,

Bygning og Næring.

Se i øvrigt byen ved Storebælt samt bykortet fra samme publikation. 

Corsøer Amt kaldes efter Kiøbsteden af samme Navn, hvis Oprindelse meenes at være af de Kors eller Crucifixer, som efter Pavedommets Brug, fordum fandtes her i stor Mængde, ligesom eet af dem endnu er tilovers i den Egn, dog nærmere Slagelse end Corsøer. Andre udlede Navnet fra 3 nærliggende smaae Øer som forestille er Kors. Byens Vaaben er og et Kors omgivet med en Cirkel. Corsøer ligger paa 55 Gr. 20 Min. lat. ved Siælands Vester Side, hvor det store Belt gaaer forbi. I Landet ligger den 14 Mile fra Kiøbenhavn og 4 Mile fra Nyeborg i Fyen, imellem hvilke tvende Steder gaaer om Sommeren saa godt som daglig een, men om Vinteren tvende Gange om Ugen, en Post-Jagt eller Smakke, til Magelighed for Rejsende, hvis Overførsel ved et eget privilegeret Færgeløb, samt Fortæringen, naar man her for Mod-Vind maa opholde sig længere end man ønsker, udgiør noget af Stedets Næring, (*) 

(*)

For en Snees Aar siden, var jevnlig nogen Trette imellem Færgeløbets Interessenter på den Siælandske og Fynske Side, da Retour-Fragten og andet gav idelig Misundelse, men nu er samme forekommet der ved, at man fra begge Sider haver gjort Selskab og Felledskab i Færge-Cassens Indkomster. 

og maaskee at samme er den første Anledning til Byens Opkomst, efterdi Overfarten stedse haver været her, og Hafnen er næst Kallundborg, den bedste, paa denne Landstrekning, hvorfor den og tet ved sit smalle Indløb i den Fiord, som siden udbreder sig, af Arildstiid haver været befæstet med et Slot eller Søe-Castel. Saadant et synes Kong SVEND GRATHE, i det tolvte Seculo, her at have bygget, og hvad er rimeligere, end at man om Corsøer-Slot forstaaer følgende SAXONIS GRAM. Ord, i bemeldte Konges Historie: "Kong SVEND siger han, formeente sig nusikker for indbyrdes og Borgelige Krige, derfor fattede han i Sinde at forebygge al fremmet og fientlig Indfald i Riget. Til den ende lod han anlegge mange Skandser og Fæstninger omkring ved Søe-Kanterne, hvor Stædernes Beskaffenhed ville tillade det. Blant andre lod han anlegge tvende Casteller ved Beltet, det eene i Fyen og det andet i Siæland, med hvilke Indbyggerne kunde beskytte sig, og tvinge Søe-Røvernes Overmod. Men begge siges at være ødelagte af de Vender, med hvilke Kong SVEND holt engang i Fyen et stort Feldtslag, hvori baade han selv og hans Folk viiste sig så tapre og nedlagde saa mange, at de fleeste af hans Soldater havde med deres Vaaben ikke alleneste slidt huden af deres Hænder inden i, mens endogsaa Kiødet af deres Fingre." Saavidt SAXO, som ved at forestille her og andensteds de hedenske Venders idelig Indfald, giver tilkiende, at Corsøers og Nyborgs Fæstninger, ved den Anledning, baade ere bygte og af Fienden forstyrrede. Ikke længe efter denne Skribents Dage, dog uvist under hvilken Konge, blev paa nye bygt et fast Slot ved Corsøer, kaldet Tornborg, eller efter andres Skrive-Maade Taarnborg, som formodentlig er det samme der findes endnu. At Kong ERICH MENDEVED skulle have bygt det, finder jeg ikke, men vel at han ofte opholdt sig derpaa, for at holde Øye med de Norskes Flode, som forsvarede den Landflygtige Rigens Marsk Styg. Denne sidste fandt imidlertid Leylighed til at afbrende Ao. 1288 Corsøe-Bye og flere Danske Stæder, da Kirken og næsten alle Huuse bleve lagte i Aske, som A. HVITFELD siger p. 299. Samme Autor beretter i Kong CHRISTOPH II Levnet, at hans Søn Prins Erich blev paa dette Slot 1326 beleiret af Hertug Knud Pors og Marsk Ludvig Albersen, som efter 16 Dage, fik ham fangen. De beholte Slottet indtil 1346, da Kong WALDEM. III tog det og mere deslige tilbage. I den saa kaldte Grevens Feide 1534 blev Slottet af Skielskørs Borgere overrumplet og indtaget, samt dennem indrømmet som holte den fangne Kong CHRISTIAN II. (*) 

(*)

De anstillede sig som Heste-Prangere, der ville til Fyen og komme med nogle Heste, som de sagde sig at ville give Told af, men maatte først tale med Slots-Fogeden. Da han kom, beholdt de ham, og gjorde Anfald på Slottet. 

ligesom det, tillige med Trankiær-Slot paa Langeland, i næst følgende Aar, af Admiral Peder Skram blev vundet fra det borgerlige Partie. 

Den gamle Slots-Bygning, som for en Snees Aar, blev nogenlunde repareret, og dets aabne Taarn, nu dekket med et Tag, tiener alene til Magazin-Huuse og Kommandantens Boelig, da Værelserne ikke ere logeables, hvorfor i Byen er et eget Huus til Hoffets Tieneste, i Fald noget Ophold skeer ve Modvind. Fæstnings-Værkene efter de nyere Tiders Brug, ere ikke mange og behøves ikke heller, da de paa 3 Sider beskyttes af Havet. De bleve anlagte midt i forrige Seculo, af den Svenske Kong CARL GUSTAV, som SAM. PUFFEND. vidner i hans Bedrifter, Lib. VI §. 56. Paa saamme Slot stod Høybemeldte Konge og saae med en Kikert det store Nederlag, som 1659 skeede paa hans Armee ved Nyeborg i Fyen, og A. HÖYER siger i sit Comp. Hist. Dan., at han røg mod sin General Gustav Steenbuk med den slette Hilsen: Har Fanden taget alle Gedderne, da maatte han og vel have taget den gamle Buk med. (*) 

(*)

Til Byens Merkværdigheder henhører dett, at Dannemarks Riges Raad, Anno 1438 forsamlede sig i Corsøer og den 28. Octobr. Forseglede det Brev, ved hvilket Hertug Christopher af Bayern blev indkaldet til at bestige den af Kong ERICO POMER forladte Danske Throne. 

I et Mfs. Findes at Oluf Pant af Corsøer, 1397 blev ihielslagen af Jep Mortensen Prior i Anderskov Kloster. 

Corsøers Kirke er i forrige Seculo tvende gange nemlig 1643 og 1699, paa Borgernes Omkostning, udvidet og ved Tilbygning forøget, hvilket synes at give Grund til den Formodning, at ogsaa Byen og Indbyggernes Tal fordum have været mindre, og efterhaanden er blevet større. Imidlertid er Kirken ved saadan Tilbygning, bleven udvortes meget uordentlig og haver faaet en særdeles Skikkelse. Inden til er den ziirlig og rummelig. Over Daaben staaer en Malning forestillende smaae Børns Henførelse til den HErre JEsum, somlagde Hænderne paa dem, hvilket kanpassere for et rart Kunst-Stykke og synes at antiqve, det skal være foræret af Kiøbenhavns Universitæt. Indkomsterne af den tilforn her værende Latinske Skole, ere nu deelte imellem Slagelse og Helsingørs Skole. Raadhuset, som er en gammel uanseelig Bygning, giemmer mange Konge-Breve og Privilegia, af hvilke Refenius in Atlante Mfs. Meener det af Kong ERICO POMERANO 1425. givne, at være ældst. Men Justits-Raad H. de Hofman melder i sine Samlinger T. VIII. P. 112. om et ældre af Kong ERICH MENDEVED, givet på Tornborg Slot. I Canzelliets Archiv findes nogle Breve, af hvilke jeg vil uddrage det merkeligste, saasom: Aar 1459. Kong CHRISTIANI I. Brev, at Byen Corsøer maa beholde, nyde og bruge Kronens gamle Ladegaard, liggende ved Tornborg, med Tilbehør, vaadt og tørt, mod en aarlig Afgift, til Embeds-Manden paa Corsøer, nemlig 14 Pund Korn. Aar 1558. Kong CHRIST. III. Confirmation paa forrige Privileg. Med Tillæg, at Indvaanerne i Corsøer skulle nyde samme Frihed i alle Ting, som de i Roeskild og Kallundborg havde. Item, til Ildebrændsel, Fæegang og Byens Porte, skulle de have det Sted, som kaldtes Klarskov, fra kirkegaarden, indtil Steensgaards Led, udi den Søndre Strand, som da de vare Eyere af, og naar dennem lystede, maatte de nyde Klarskov-Søe til Eng, og lade deres Heste, Fæe og Kalve gaae på Halvskov, dog at de intet af Skoven maatte nedhugge. Deres Sviin maatte de lade gaae der, om de ville betale Olden-Gield. Item paa det de maatte være færdige til at overføre Kongens Folk, aarle og sildig, da gaves de qvit og frie for aarlig Byeskat, ligesom de hidindtil havde været. De maatte og oppebære hvis Brøde-penge som faldt i Byen, dog med Vilkaar, at anvende dem paa Byens Bygning at forbedre: Anno 1648. da Corsøer, efter Kong CHRISTIAN IV. Død, ved nyt Konge-Val indsendte sine Privilegier til Confirmation, begierede den at skaanes for idelig Egt og Kiørsel, saa og at Slagelse Mænd ikke maatte bruge Skibsholms-Havn, som betog dem deres Næring. Svaret findes ikke. Byens gade bestaaende i Storgade, Baggade, og nogle Tverstræder, ere krumme og uordentlige, saa og Husene for den største Deel af slet Bygning, ligesom de i dette Seculo tvende gange have taget nogen Skade af Ildebrand. Den borgerlige Nærings beste Deel beroer paa Maltgiøren og Landhandel med Bondens Vare, saa og en temmelig Søefart, skiønt ikkuns med maadelige Skibe paa 1200 Tønder, da Havnen nu omstunder ikke tager mod større. Imidlertid haver Corsøer Stabelstads Rettighed af Kong FRIEDERICH III. siden 1664. og deraf haaber man at drage bedre Fordeel, naar Havnens Indløb bliver giort dybere for Skibe af større Drægtighed. Her paa arbeides nu ved Hielp af en nekostelig Mudder-Maskine, til hvis Brug visse Passage- og Last-Penge ere bevilgede. Byens Mark ere taxeret for 138 Tønder Hartkorn. Consumptionen giver nu 2200 Rdlr., og Borgernes tal er 160. Et aarligt Market holdes her den 4. Octobr.