Caspar Wessels kort

Historiske noter til Caspar Wessel’s kort fra 1772, ”den sydvestlige fierdedel af Sjælland”. Kortet er gengivet efter aftale med Videnskabernes Selskab ©

Af Hans Burchardt, Poul Erik Nielsen og Ole Seyffart Sørensen.
Teksten er fra en udgivelse i 1976.


Gengivet efter aftale mellem Foreningen Kongegaarden og forfatterne.

”Han tegner landkort
og læser loven,
han er så flittig,
som jeg er doven”

… Johan Herman Wessel om
sin lillebroder Caspar Wessel.

Da den flittige historiker Han Gram (1685-1748) i 1730erne udkastede idéen om dannelsen af et dansk akademi, var dette en naturlig udvikling af de tanker, der allerede i ti-årerne før var opstået andre steder i Europa. Dette afspejlede ikke alene en vågnende interesse for vores fortid, men også et ønske om en koordinering af de videnskabelige færdigheder, som prægede oplysningstiden i begyndelsen af det 18. århundrede. Hans Grams idéer skulle således hurtigt vise sig at blive udvidet med andre videnskabelige grene end kun den historiske.

I 1742 afholdes det grundlæggende møde for stiftelsen af ”Det kongelige danske Videnskabernes Selskab”, der fra begyndelsen fik Christian den VIs bevågenhed både i form af velvilje for projektet og i form af tilsagn om økonomisk støtte. Selskabets fik således gode muligheder for at sætte flere aktiviteter i gang, som for eksempel F.C. von Havens (1727-1763) ekspedition til ”det lykkelige Arabien!. – At selskabet også skulle påbegynde en systematisk opmåling og videnskabelig kortlægning af Danmark var en nærliggende tanke. Dels havde andre europæiske akademier allerede beskæftiget sig med dette i deres hjemlande, og dels gav idéen om at basere opmålingen på triangulation og astronomiske målinger kartograferne uanede (men besværlige) muligheder. – Det blev alligevel et tilfælde, at Selskabet kom i gang med denne opgave. På et møde i 1757 tilbød Peder Koefoed (1728-1760) ”…at gøre accurate Korter over Danmark og ingen belønning forlangende derfor, uden at blive Professor Designatus Mathesi i Odense …”. Selskabet arbejdede begejstret og hurtigt, og i løbet af få uger havde man fået indhentet Frederik den Vs billigelse. Projektet om en ny, videnskabelig kortlægning af landet var begyndt. Havde man dengang vidst, at arbejdet ville strække sig over ca. 80 år, ville omfatte i alt 23 egnskort samt ét Danmarkskort, ville betyde et samarbejde med en lang række vekslende opmålere, tegnere og kobberstikkere, … ja, så var det muligt, at begejstringen var kølnet.

Opmålingen af Sjælland foregik i perioden 1762-1771 og blev foretaget under ansvar af Caspar Wessel (1745-1818). Han var født i Norge, kom i 1757 i Latinskolen i Kristiania og blev student herfra i 1763. derpå studerede han jura i København, hvor han i 1778 tog juridisk embedseksamen. Allerede i 1764, under studietiden, blev han ansat som assistent i Videnskabernes Selskab efter en kort uddannelse som landmåler. I begyndelsen arbejdede han sammen med broderen Ole Wessel, der havde ansvar for det første kort i serien, kortet over Københavns Amt (1769). Caspar Wessel arbejdede særdeles aktivt i Selskabet, der blandt andet, men hans voksende uddannelse og dygtighed in mente, overdrog ham ansvaret for de fire efterfølgende kort. Derpå modtog han andre betydningsfulde opgaver, indtil han i 1805 fik sin afsked efter ansøgning på grund af svigtende helbred. Han fortsatte dog med at fremstille kort på eget initiativ og udarbejdede også en længere række matematiske afhandlinger.

I 1772 udsendte Selskabet det femte kort i den planlagte række. Det var ”Den sydvestlige fierdedel af Sjælland” og var det sidste kort Caspar Wessel havde ansvar for. Det blev omgående stukket i kobber af hollænderen C.A.Guiter og udsendt sammen åre. Resultatet blev et smukt kort, som hovedsagelig viser området omkring Bæltet, Korsør, Slagelse og Sorø samt de nærmeste egne nord og syd for disse stednavne. Kortet, der er håndkoloreret, er tæt beskrevet med topografiske enkeltheder og med dets videnskabelige baggrund i erindring, danner det en glimrende basis for et studium af en landskabsændring over 200 år.

Litteratur: Dansk Biografisk Leksikon, bind 25, 1943
Bo Bramsen: Gamle Danmarkskort, 1975
Ib Kejlbo: Historisk Kartografi, 2. rev. udg., 1972
Politikens Danmarkshistorie, bind 9, 1965
Salmonsens Konversationsleksikon, bind 5 og 25, 1916-28

Originalens mål, (trykkant), 560 x 660 mm