Tårnuret

Det smukke ”tårn-ur”, hvis præcise gang og fine time- og halvtimeslag døgnet rundt glæder forbipasserende såvel som hele de omliggende kvarterers beboere, blev opsat på Thorvald Pedersens foranledning af tårn-urmager Bertram Larsen, København som erstatning for et ældre ur fra Rasmus Langelands tid. En inskription på bjælken bag skiven fortæller, at dette skete den 3. oktober 1901.
Siden da kom der en urmager én gang om ugen og trak uret og sørgede for dets vedligeholdelse, men efterhånden som bygningen i løbet af 1960’erne og 70’erne igen fik lov at forfalde, gik uret i stå.

I 1988 kom det til at gå igen. Det var urmager Jørgen Gylling og maskinmester Povl Bell, begge pensionister og begge i bestyrelsen for "Foreningen til Bevarelse af Gamle Bygninger og Miljøer i Korsør Kommune", der tilbød at istandsætte værket uden betaling, når bare de fik de nødvendige materialer.

Og siden har uret, omhyggeligt passet af Gylling og andre efter ham, opfyldt sit oprindelige formål.

Indtil 1968 var Kongegaarden i familien Pedersens eje og udlejet til bl.a. lægekonsultation og massageklinik, men så blev bygningen købt af to lokale forretningsfolk, der i 1976 solgte den til en Hr. Kampmann Sørensen, der allerede året efter solgte den videre til en ret så fantasifuld journalist fra København. Han ville meget, men han havde ingen penge. Tiden gik og bygningen blev ældre, og da ingen holdt øje med den, var den efterhånden ved at falde sammen.

Der var masser af gode idéer men ingen penge, og der gik til sidst helt fidifut i det, da en ny ejer begyndte at udgrave kælderen med en idé om at indrette den som finere bøfrestaurant! Da var hele huset lige ved ved at styrte sammen.

Og så sagde byens borgere stop! 

Find flere oplysninger i Kongegaardens leksikon.