Matthias Petri kvartet feat.

 

 

 

 

 

Matthias Flemming Petri kvartet feat: Christina Von Bülow.

 

                      En koncert til minde om Horace Parlan.

 

 

Matthias Flemming Petri gæster den 28 april sin tidligere bopæl i Korsør, Kongegaarden.

I denne anledning har Matthias samlet en gruppe af fantastiske musikere til at mindes og fejre den nu afdøde og tidligere korsørianer - Horace Parlan.

 

Horace Parlan var en højt respekteret pianist og komponist født i Pittsburgh Pennsylvania i 1931. Han havde en mageløs karriere, selvom han i sine barndomsår fik Polio, hvilket forkrøblede hans højre hånd. Dette satte heldigvis ikke en stopper for Horace Parlans drømme om at blive musiker. Han var derimod i stand til at finde en alternativ måde at bruge sin hånd på, så det var umuligt at høre at han var arret af sygdommen, og han har i sit liv belønnet os med kompositioner og sin medvirken på plader med Charles Mingus, Dexter Gordon, Eddie Lockjaw Davies og mange flere. For slet ikke at nævne hans egne plader hvoraf der er mange fabelagtige. 

 

Gruppen består af Matthias Flemming Petri (bas) Christina Von Bülow (altsaxofon) Johannes Wamberg (guitar) og den unge Malte Arndal (trommer)

 

Matthias Flemming Petri er 25 år og efter han havde færdiggjort sin kandidat uddannelse i New York, vendte han hjem. Ikke længe efter flyttede han til Kongegaarden i Korsør, hvor han tilbragte et halvt år for at skrive og komponere.

 

Christina Von Bülow er en af de smukkeste perler i den danske jazz-skat. Hun har tilbagelagt en imponerende karriere hvor hun har spillet med Horace Parlan, Georg Riedel, Allan Botschinsky, Putte Wickman, Doug Raney, Marilyn Mazur.

Hun er let genkendelig for sit lyriske og ekstremt melodiske spil og hendes varme klang.

 

Johannes Wamberg er en af de nye unge stjerner på den danske jazzscene. Johannes har allerede gang i en flot karriere hvor han spiller med alle fra Ben Besiakov og Frands Rifbjerg til rapperen Al Agami. Kort sagt en nysgerrig musiker med et enormt overskud og meget genkendelig lyd.

 

Malte Arndal er ud af at kul nye unge musikere der nærmest har dannet deres egen lille studiegruppe i København. Malte har dog for nyligt taget sin udvikling skridtet videre, og søgt ind på Manhattan School of Music i New York, hvor han selvfølgeligkom ind og skal starte til sommer.

Malte er trods sin unge alder en meget kreativ trommeslager med den rette attitude mod et godt swingende beat og et uovertruffent øre for musikken.